Da dannelsen gik ud - Interfolk

III: Kurser for aktive i nordisk folkeoplysning og foreningsliv
sektor følge kurser ved VUC, men de indgår ikke som led i en videre- og efteruddannelse til deres virke indenfor
den ikke-formelle sektor. Tilsvarende vil AMU, arbejdsmarkedsuddannelserne gennemgående ikke have
den store relevans for ledere, undervisere, formidlere og facilatorer i den ikke-formelle sektor.
CVU-området, Centrene for de mellemlange videregående uddannelser har et omfattende tilbud, men de
er typisk professionsrettede enten som videreuddannelsesforløb med moduler under diplomuddannelser
eller kortere efteruddannelseskurser og konferencer rettet til afgangselever fra deres uddannelsesområder,
og kursusvirksomheden er hermed rettet til folkeskolelærere, sygeplejerske, socialrådgivere, fysioterapeuter
etc. Aktive i den ikke-formelle sektor kan uden tvivl have glæde af disse tilbud, og sandsynligvis deltagere
nogle i disse tilbud, bl.a. fordi de ønsker at få et arbejde i den formelle sektor. Men området er udgrænset,
både fordi dens tilbud ikke har som kerneydelse at give tilbud til den ikke-formelle sektor, og fordi det er en
meget omfattende opgave at afklare, hvor mange fra den ikke-formelle sektor der deltager i disse tilbud, og
om de deltager for at opnå en kvalificering til deres virke i den ikke-formelle sektor. Der findes umiddelbart
ikke statistisk materiale ved CVU-området, der kan klargøre disse forhold.
Universitetsområdet har også tilbud under åben uddannelse, men det drejer sig hovedsagligt om moduler
under diplom- og masteruddannelserne og typisk er de ikke specielt tilrettelagt for ansatte og aktive i den
ikke-formelle sektor. Uden tvivl er der ansatte og aktive i den ikke-formelle sektor, som følger disse tilbud.
Men som for CVU-området findes der ikke statistisk materiale, som kan afdække, hvor mange deltagere det
drejer sig om, og hvorvidt de følger disse tilbud med henblik på at opnå en ”opkvalificering” til deres virke i
den ikke-formelle sektor, eller om de deltager, fordi de ønsker at skifte arbejdsområde.
Fælles for de videregående uddannelser er, at selvom det skulle være muligt at gennemføre en kortlægning
af deres udbud og deltagerkreds, herunder andelen af deltager fra den ikke-formelle sektor og deres motiver
for at følge disse, så vil det ikke vise meget om, hvad der rører sig i den ikke-formelle sektor, dvs. hvilke læringsmæssige
og foreningspolitiske prioriteringer, som kendetegner den ikke-formelle sektor.
De faglige organisationer, fagforeninger og a-kasser for aktive i den ikke-formelle sektor kan eventuelt tilbyde
kurser og konferencer med relevans for sektoren. Men gennemgående kan ansatte og aktive i den ikkeformelle
sektor være tilknyttet mange forskellige fagforeninger. For Danmarks vedkommende kan en del
være tilknyttet Dansk Magisterforening og magisternes A-kasse, nogle kan være tilknyttet LVU, Landsforbundet
af Voksen- og Ungdomsundervisere, andre kan være medlemmer af Danmarks Lærerforening eller Friskoleforeninger,
og andre især fra foreningslivet kan være tilknyttet en vifte af forskellige fagforeninger. Men
udover at det er en meget omfattende opgave at kortlægge denne målgruppes faglige organisering, så vil det
ikke i sig selv klargøre, om de følger kurser i disse fagforeninger og med hvilke motiver.
Endelig findes der hele det private kursusmarked, som kan samarbejde med organisationer i den ikke-formelle
sektor om særlige kursusforløb, ligesom enkeltpersoner kan følge tilbud her. Det falder uden for denne
opgave, at kortlægge omfang og indhold af en sådan kursusvirksomhed.
Alt i alt skulle den valgte afgrænsning både give det bedste fokus på kerneområdet for kursus- og konferenceaktiviteten
for de ledere, ansatte og frivillige, der er drivende for den ikke-formelle sektors udvikling; og den
væsentligste information om, hvad der rører sig i den ikke-formelle sektor, dvs. hvilke læringsmæssige og foreningspolitiske
prioriteringer, som kendetegner området.
10.2 Undersøgelsens fremgangsmåde
Kortlægningen er først og fremmest afgrænset til de konferencer og kurser, som et repræsentativt udsnit af
landsorganisationer og landsdækkende institutioner fra den ikke-formelle sektor i de tre skandinaviske lande
har udbudt det seneste år, primært skoleåret 2006-2007, eller alternativt regnskabsåret 2006 eller 2007.
Undersøgelsen omfatter 397 danske, 271 norske og 219 svenske landsorganisationer eller landsdækkende
institutioner fra den ikke-formelle sektor, herunder området for folkehøjskoler, folkeoplysningen, det idebetonede
foreningsliv og det frivillige sociale område, samt 97 tværnordiske organisationer og institutioner
fra de tilsvarende ikke-formelle områder. Dertil kommer en mindre stikprøve af formelle og faglige danske
institutioners kursusudbud, samt en inddragelse af særlige tværnordiske institutioner. Denne del af undersøgelsen
bygger på NEA´s egen indsamling af data.
84