Da dannelsen gik ud - Interfolk

II: Uddannelsespolitiske tendenser i EU og Norden
Norden som foregangsregion, 2005 – 2007
Nordisk Ministerråd fremlagde i juni 2004 en ny strategiplan for 2005-2007 med samme titel som strategiplanen
fra 2000, Norden som foregangsregion for utvikling av menneskelige ressurser. 108 Forslaget blev behandlet
af Kultur- og uddannelsesudvalget og godkendt af det nordiske ministerråd i november 2004. Genbruget
af titel antyder kontinuitet i forhold til den foregående strategiplan, men reelt er der tale om et skifte
fra et nordisk til et mere europæisk ståsted.
I dette strategioplæg for det nordiske samarbejde om uddannelse og forskning er planlægningsperioden
nedsat fra fire til to år. Tilsvarende blev styrgruppernes tidligere flerårige handlingsplaner nu erstattet af etårige
arbejdsplaner, som skal relateres direkte til strategioplægget. Ministerrådets direkte politiske styring
bliver hermed stærkere.
Ifølge den nye plan for uddannelsesområdet skal den nordiske regions kompetenceprofil højnes, og på
forskningsområdet skal Norden udbygges til en international ledende region for forskning og innovation. Det
er visionen
”at Norden framstår som en foregangsregion for kompetanseutvikling og forskning med vekt på å
utvikle menneskelige ressurser. 109
Denne vision er begrundet i presset fra den stigende globale konkurrence.
”Globaliseringen skaper et press på de nordiske landenes selvoppfattelse, enhetskultur og vel-ferdssamfunn.
Demokratioppfattelsen er i bevegelse og arbeidsmarkedet er i rask endring med stadig nye
vilkår både for produksjon og velferd. Globaliseringen utfordrer også fagligheten og læringen i Norden.”
110
Svaret på denne udfordring er at udvikle de menneskelige ressourcer. Når Ministerrådet skal være lidt mere
konkret, taler man om at styrke kompetenceprofilen i et livslangt læringsperspektiv. Men indholdet og kvaliteterne
i denne kompetenceprofil belyses ikke nærmere. Der tales meget om behovet for strukturelle ændringer,
der sikrer bedre samarbejdsvilkår og mere mobilitet med henblik på at sikre kompetenceløftet. Men
der tales ikke nærmere om, hvilke kompetencer og eventuelt hvilke særlige nordiske kompetencer samarbejdet
skal styrke.
Indenfor hovedafsnittet om fokusområder 2005 -2007 nævnes 6 sektortværgående og 4 sektorspecifikke
fokusområder.
De 6 tværgående fokusområder er kvalitet, nedbrydning af grænsehindringer, mobilitet og netværksopbygning,
holdbar udvikling, fleksibel læring samt nordens sprog. De to områder kvalitet og holdbar udvikling
rummer visse indholdsmæssige bestemmelser af kompetenceprofilen.
Under afsnittet om kvalitet nævnes, at man ønsker den højeste kvalitet fra grunduddannelser til højeste
forskeruddannelser, uden nærmere at indholdsbestemme denne kvalitet. Men det fremgår, at fokus må flyttes
fra in-put-styring til out-put-styring. Der er derfor behov for at udvikle metoder til systematisk at kunne
måle effekterne. Problemet bliver så, hvordan man vil måle disse effekter eller måle kvaliteten. Strategioplæggets
forslag er, at ”de bedste løsninger opnås ved at måle sig med de lande og områder, man konkurrerer
med.”
”Et kunnskapssamfunn må bygges på et utdanningssystem med høg kvalitet dersom man skal være et
bæredyktig samfunn og være konkurransedyktig over tid. Kvaliteten må derfor sikres i utdanningsinstitusjonenes
fagtilbud på alle nivåer, fra de grunnleggende utdanningene til og med forskerutdanningene.
Dette krever også økt oppmerksomhet på den faglige og administrative siden, og de beste løsningene
oppnås ved å måle seg med de land og områder man konkurrerer med.” 111
Men hermed styrkes tendensen til, at kvaliteten i de nordiske uddannelser måles ud fra internationale eller
europæiske standarder. Der arbejdes nu med en international kvalitetsstandard, som de nordiske lande må
108 Norden som foregangsregion for utvikling av menneskelige ressurser. Strategi for nordisk utdannings- og forskningssamarbeid
2005–2007
109 Strategi 2005-2007, p. 1
110 Strategi 2005-2007, p. 2
111 Strategi 2005-2007, p. 4
52