Da dannelsen gik ud - Interfolk

II: Uddannelsespolitiske tendenser i EU og Norden
I rapporten fra 2002 klargør og vurderer Cirius ikke de forskellige forståelser og synspunkter om livslang læring,
som den internationale dagsorden er præget af med henholdsvis Unesco og OECD på hver sin fløj. Men
Cirius angiver interessant nok en form for arbejdsdeling, hvor den almene voksenuddannelse og folkeoplysning
især må varetage mål om aktivt borgerskab. Det nævnes, at en styrket international dimension i voksenuddannelserne
og folkeoplysningen kan bidrage
”til øget motivation og perspektiv i voksnes læring, herunder navnlig styrkelse af kompetencer forbundet
med aktivt medborgerskab og interkulturel forståelse. Indholdsmæssigt vil læringsaktiviteter
inden for voksenuddannelse og folkeoplysning hyppigt tage deres udgangspunkt i internationale kultur-
og samfundsforhold – det er nu engang mange fags indhold og natur”. 152
Statusrapporten fra 2003 har ikke samme antydede bestemmelser af folkeoplysningens placering og opgaver
i et livslangt læringsperspektiv. Her nøjes man med at henvise til en stigende interesse for internationale aktiviteter
indenfor området, eventuelt begrundet i et ønske om at finde nye målgrupper på et vigende marked.
”Samtidig med at dele af voksenuddannelses- og folkeoplysningssektoren er udsat for nedskæringer,
er der øget interesse for udvikling inden for de internationale aktiviteter. Dette viser sig ved et markant
stigende antal ansøgninger til Grundtvig-programmet, blandt andet fra nye organisationstyper.
Interessen for international kursusdeltagelse er dog ikke vokset. Inden for sektoren optræder ’livslang
læring’ og ’anerkendelse af realkompetencer’ som fokusbegreber, understøttet af undersøgelser,
rapporter og forslag til handlingsplaner fra EU, Europarådet, Unesco, OECD, samt Nordisk Ministerråd.”
153
Rapporten fra 2003 er generelt præget af hovedsynspunktet: Jo mere internationalisering des bedre. Men
ikke helt ukritisk. I rapporten indgår en debat om fordele og ulemper ved internationaliseringen, bl.a. i forbindelse
med om gratisprincippet også skal gælde udenlandske studerende, om det fører til et domænetab
for det danske sprog, om uddannelsessamarbejde med den tredje verden også skal indgå i en strategi for udviklingsbistand.
I Statusrapporten fra 2004 er der ikke samme indholdsmæssige vurderinger af områdets opgaver. Her nøjes
man med at vurdere kvantiteten af international aktivitet ud fra succeskriteriet: Jo mere, des bedre. Der
fremlægges ikke nogen holdning til, om alle typer øget aktivitet er et gode, eller hvilken vægt aktivitetsudviklingen
bør have i forhold til det tredelte mål om personlig udvikling, aktivt borgerskab eller beskæftigelsesegnethed.
Rapporten har fokus på, om undervisningens indhold og miljø bliver mere internationalt, at lærerne får
flere internationale kompetencer, at danske studerende i højere grad skal benytte udenlandske ophold, at der
kommer flere udenlandske lærere og studerende til Danmark. Kort sagt, om Danmark udfolder sig med større
vægt på det internationale uddannelsesmarked.
Det, der tydeligvis ikke nævnes, er, at de danske og nordiske uddannelsesinitiativer skal værne om og styrke
særlige nordiske værdier, holdninger eller en særlig nordisk model, herunder særegne danske og nordiske
traditioner inden for uddannelsesområdet. Norden er et vedhæng til den overgribende globalisering, og
jo hurtigere Danmark kan tilpasse sig hovedtendenserne i globaliseringen, herunder det regionale område,
som EU udgør, des bedre.
Det drøftes ikke eller blot antydes, at der kunne findes særlige kvaliteter i det danske uddannelsessystem
eller i det nordiske samarbejde, som kan mistes i denne internationale harmonisering. Det berøres ikke, hvorvidt
de internationale sammenligninger, hvor OECD fører ordet, kan overse særlige danske kvaliteter, lige fra
folkeskolens humanistiske vægtning af den alsidige personlige udvikling, gymnasiets vægtning af almendannelse,
som er et fremmedord i international sammenhæng bortset fra den tyske og dansk-norske kulturkreds,
universiteternes delvist vægtning af den nyhumanistiske tradition, eller den frie folkeoplysnings vægtning af
livsoplysende og folkelige målsætninger, som også er fremmedord udenfor den nordiske kulturkreds.
152 Statusrapport 2002, Cirius, p. 38
153 Internationalisering af de danske uddannelser, statusrapport 2003, Cirius maj 2003, p. 13
63