Da dannelsen gik ud - Interfolk

II: Uddannelsespolitiske tendenser i EU og Norden
I Danmark kom filantropien til at præge de nye skolereformer, både den nye almueskolelov fra 1814, og på
sigt realskolernes og de højere tekniske skolers udvikling. Det var i denne strid mellem humanister og realister,
at almendannelsen i det danske gymnasium blev udviklet som et kompromis mellem de ”to kulturer”.
Inspirationen til denne sammentænkning var Johann Friedrich Herbart. Gymnasiet skulle fortsat indeholde
de klassiske sprog og historie, men også nye fag som matematik, moderne sprog og naturvidenskab. Det kendetegnende
ved denne vision for almendannelsen, som stadig præger det danske gymnasium, var dog, at de
æstetiske og poetiske fag nærmest gled ud af læseplanen. Det egentlige i Schillers og Humboldts vision for
den ”æstetiske opdragelse” blev stille glemt.
Den nærmeste danske arvtager til nyhumanismens oprindelige dannelsesprogram blev Grundtvig. Både
med hans pædagogiske metode om ”levende vekselvirkning”; hans betoning af at oplysning handler om ”sangen
bag ploven”, at det er dannelse til menneskeliv og samfundsliv og ikke erhvervslivet, som er folkehøjskolens
anliggende; hans vision om en ”historisk-poetisk” oplysning, hvor det personlige, det folkelige og det universelle
skulle udfoldes i gensidig betingethed; og også gennem hans dobbelte vision om en statsborgerlig
dannelse ved Skolen i Soer og en almenmenneskelig og verdensborgerlig ”vidskab” ved universitetet i Göteborg.
Men i den tidlige højskolebevægelse var der også en strid mellem grundtvigianerne og filantroperne,
hvor Rasmus Sørensen og Bjørnbakkerne stod stærkt. Det var først efter nederlagt i 1864, at det grundtvigske
dannelsessyn vandt dominans.
I Norge fik den tyske nyhumanisme og den danske grundtvigske tradition også fodfæste, mens den svenske
og finske udvikling både i folkehøjskolen og de øvrige uddannelser i højere grad blev præget af den romanske
og anglosaksiske oplysningstradition.
Almendannelse som ledestjerne
Harry Haue udgav i 2003 doktordisputatsen ”Almendannelse som ledestjerne”. 171 Et monumentalt værk, der
i en dansk sammenhæng revitaliserede almendannelsens betydning i gymnasiet og dannelsesdimensionens
værdi i det hele taget. Den korte version af værket fremgår af Undervisningsministeriets nyhedsbrev ugen
før disputatsen skal forsvares.
”Almendannelsen er gymnasiets helligånd, der sørger for, at mødet mellem elev og stof bliver mere end
det enkelte fag. En alment dannet student er studieforberedt på en sådan måde, at hun på en ansvarlig
måde kan leve og arbejde med sine kompetencer. At have almendannelse svarer til at have færdselskultur
i trafikken. Færdselskultur erhverves ikke nødvendigvis ved at kunne skifte gear, bremse og
finde koblingspunktet. Den erhverves heller ikke automatisk ved at have kørekort. Færdselskultur erhverves
kun ved at sætte disse kvalifikationer og kompetencer ind i en større sammenhæng med øvrig
viden. På samme måde er almendannelse evnen til at se sine kvalifikationer og kompetencer i en
større sammenhæng.” 172
På et seminar svarede Haue på en kritik af, at almendannelsen var for gammeldags og fastholdt gymnasiet i
en utidssvarende funktion, med en modtese:
”Min tese er, at intet andet begreb har den fornødne spændvidde til at forenkle den stadig voksende
kompleksitet i den gymnasiale undervisning. Almendannelsen vil – rigtigt opfattet og brugt – være det
overordnede begreb, der til enhver tid kan rumme og ordne alle andre delmål for undervisningen, herunder
kvalifikationer og kompetencer.” 173
Ifølge Haue er almendannelsen kommet for at blive i det danske gymnasium, og det har han foreløbig ret i.
I den seneste gymnasiereform blev begrebet fastholdt som det overordnede formål, bl.a. takket være Haues
indsats i undervisningsministeriets udvalgsarbejde op til den nye lov. Men man kunne spørge, hvorfor almendannelsen
kun skal gælde for gymnasiet og ikke for alle områder i uddannelsessystemet som en central målsætning;
og man kan spørge om almendannelsen i længden kan fastholdes som mål, såfremt EU’s nye paradigme
om livslang læring, der skal dække alle formelle og ikke-formelle uddannelser i alle medlemslandene,
171 Harry Haue: Almendannelse som ledestjerne, Syddansk Universitetsforlag 2003
172 Undervisningsministeriets nyhedsbrev, 21. februar 2003, Almendannelse er gymnasiets helligånd
173 Harry Haue: Hvilke udfordringer møder begrebet almendannelse i dag. p. 4. Artikel i udgivelsen Pædagogisk samarbejde på tværs,
Amtscentret for Undervisning, Århus Amt, februar 2003.
75