Da dannelsen gik ud - Interfolk

II: Uddannelsespolitiske
tendenser i EU og Norden
4. Formål i lovgivning for nordiske uddannelser
Livslang læring omfatter hele uddannelsesområdet, herunder den formelle læring i folkeskolen, ungdomsuddannelserne,
de videregående uddannelser og den ikke-formelle læring i voksenuddannelserne og folkeoplysningen.
Uddannelsesområder, der alle bygger på en lovgivning, der fastsætter de grundlæggende formål,
de centrale mål for læringen og rammen for den ønskede ”kompetenceudvikling”. Lovgivningens bestemmelser
bygger hermed også på en bagvedliggende uddannelsesforståelse og en bestemt pædagogisk teori og terminologi.
I dette kapitel belyses uddannelsesforståelsen i de nordiske lande gennem en reference til de styrende formålsbestemmelser
for de centrale uddannelsesområder.
4.1 Dansk lovgivning
Hovedområderne for den formelle og ikke-formelle livslange læring i Danmark omfatter
Grundskoleområdet med børnehaveklasser, folkeskoler, frie grundskoler, specialskoler samt efterskoler.
Ungdomsuddannelserne, der omfatter de gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser
De videregående uddannelser, der inddeles i korte 2-årige videregående uddannelser, de 3-4-årige mellemlange
videregående uddannelser med bacheloruddannelser, og de lange videregående uddannelser
med 2-årige kandidatuddannelser (som overbygning på bachelorgraden) og mulighed for en efterfølgende
3-årig ph.d.-uddannelse.
Voksenuddannelserne, der kan opdeles i formelt kompetencegivende uddannelse (Voksen-uddannelsescentre,
åben uddannelse ved videregående uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser m.v.) og ikke formelt
kompetencegivende uddannelse (oplysningsforbud, folkeuniversitet, folkehøjskoler, daghøjskoler)
samt private kurser.
Grundskoleområdet omfatter børnehaveklasse, folkeskoler, frie grundskoler, specialskoler samt efterskoler.
Der er 9 års undervisningspligt fra det 7. år, men ingen skolepligt. Børnehaveklassen og 10. klassetrin er frivillige
for eleverne. Nogle skoler tilbyder endvidere et 11. klassetrin til elever, hvis udvikling kræver særlig
hensynstagen eller støtte. Efterskolerne omfatter kun 8. til 10. klassetrin.
De gymnasiale uddannelser har et studieforberedende sigte, og de omfatter to hovedområder:
De almengymnasiale uddannelser med det 3-årige gymnasium, det 2-årige hf-kursus (3-årige hf-kursus)
og det 2-årige studenterkursus. De erhvervsgymnasiale uddannelser med 3-årige uddannelser på handelsskoler
eller tekniske skoler, der afsluttes med hhv. højere teknisk eksamen (htx) og højere handelseksamen
(hhx). Optagelse er betinget af tilfredsstillende afgangsprøver fra folkeskolen.
De erhvervsfaglige uddannelser er vekseluddannelser med skole- og praktikforløb. De forbereder direkte til
job inden for bestemte brancher med erhvervskompetence, og de skal desuden forberede til videre uddannelse
til en række korte videregående uddannelser eller relevante mellemlange videregående De omfatter erhvervsuddannelserne
(eud), social- og sundhedsuddannelserne (sosu), pædagogisk grunduddannelse (pgu)
samt øvrige uddannelser inden for landbrug, skovbrug og søfart m.v. Uddannelserne er af 2-5 års varighed,
det mest normale er 3½-4 år. Voksne over 25 år med erhvervserfaring fra den pågældende branche har mulighed
for at gennemføre uddannelsen på kortere tid. Der er fri adgang for alle der har opfyldt skolepligten,
dog er der enkelte adgangsbegrænsede uddannelser.
De videregående uddannelser er teoretisk prægede, men nogle uddannelser har indlagt praktik i uddannelsesforløbet.
Adgangskravene til uddannelserne er centralt fastsatte, mens udvælgelseskriterierne (under adgangsbegrænsning)
bestemmes af institutionerne selv. Uddannelserne er inddelt i niveauer efter varighed.
16