Da dannelsen gik ud - Interfolk

III: Kurser for aktive i nordisk folkeoplysning og foreningsliv
Som nævnt er der kun de landsdækkende institutioner og foreninger, som er medtalt i undersøgelsen.
Området for folkehøjskoler m.v. omfatter udover folkehøjskoleområdet også husholdnings- og håndarbejdsskole-,
daghøjskole-, efterskole-, ungdomsskole- og produktionsskoleområdet, men de enkelte skoler
og deres udbud er ikke medtalt. Det er således kun områdets landsdækkende foreninger, fx Højskoleforeningen
og særlige institutioner, fx Grundtvig Akademiet, som er medtalt. Tilsvarende indenfor folkeoplysningsområdet
er der kun medtalt kursusudbud ved landsforbundene, den fælles forening DFS og særlige institutioner
som Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle. Hovedparten af de landsdækkende foreninger og særlige
institutioner indenfor de frie kostskoler og folkeoplysningen er medtalt, da de er relativt få.
Derimod er antallet af landsdækkende organisationer fra det idebetonede foreningsliv og det frivillige sociale
arbejde med grundlag i det civile samfund langt større. Antallet af landsorganisationer er omkring 1500,
og et tilsvarende antal udgøres af fagforeninger, brancheforeninger, professionsforeninger, idrætsforeninger
m.v. Dertil kommer landsorganisationernes lokalafdelinger, og de mange foreninger med en afgrænset lokal
status. 179 Denne undersøgelse har knap 370 landsorganisationer, som udgør ca. ¼ af det samlede antal. Gennemgående
er der tale om de største og mest kendte organisationer, og de må dermed alt andet lige også forventes
at have en højere kursusaktivitet end gennemsnittet.
Tabel 1.1a: Omfang af organisationer og kursusudbud for folkeoplysningen og foreningslivet
Tabel 1.1a
Omfang af
landsdækkende
organisationer
Omfang
af kursusudbud
Antal Pct. Antal Pct.
I ialt folkehøjskoleområde o.l. 15 4 % 96 6 %
I alt folkeoplysningen 14 4 % 327 19 %
I alt Foreningsområdet 250 62 % 885 51 %
I alt det frivillige sociale arbejde 118 30 % 419 24 %
TOTAL 397 100 % 1727 100 %
Tabel 1.1a har sammendrag af hovedtal fra tabel 1.1. Flere forhold for de landsdækkende organisationer, foreninger
og institutioner fra folkeoplysningen og foreningslivet kan fremhæves:
1. Foreningslivets organisationer har meget stor vægt
Ses folkeoplysningen og foreningslivet som dele af den samlede ikke-formelle læringsaktivitet med rod i det
civile samfund, så udgør antallet af landsorganisationer fra foreningslivet 92 %, mens antallet fra det folkeoplysende
område kun udgør 8 %.
Tallene skal tages med flere forbehold.
a) Mens hovedparten (mindst 75 %) af organisationer fra folkeoplysningen er medtalt, er det kun omkring
25 % af foreningslivets organisationer, som er medtalt. Det betyder alt andet lige at foreningslivets vægt
er væsentligt større.
b) Det er kun landsorganisationer, som er medtalt. De enkelte skoler og lokalafdelinger under folkeoplysningens
og foreningslivets landsorganisationer, og de lokale og regionale oplysnings-, kultur- og foreningsvirksomheder
som ikke er tilknyttet en landsorganisation, er ikke medtalt. Men mængden af skoler og
lokalafdelinger indenfor folkeoplysningen er større end foreningslivets lokale niveau. Fx repræsenterer
højskoleforeningen ca. 80 højskoler, foreningen for håndarbejds- og husholdningsskoler ca. 16 skoler, efterskoleforeningen
ca. 225 efterskoler, produktionsskoleforeningen ca. 100 produktionsskoler og daghøjskoleforeningen
ca. 35 skoler. Tilsvarende har de store oplysningsforbund lokalafdelinger i hovedparten
179 Jf. Bjarne Ibsens artikel ”Foreningerne og de frivillige organisationer” i rapporten ”Den frivillige sektor i Danmark, omfang og betydning,
Redigeret af Thomas P. Boje, Torben Fridberg & Bjarne Ibsen, Socialforskningsinstituttet 2006.
89