29.07.2013 Views

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Derivation Vbe ‎5.4.2 www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />

nalunaarpoq, han meddeler noget; nalunaarutigaa, han meddeler det<br />

neriuppoq (k-stamme), han håber; neriuutigaa, han håber det; se eksempel på utǝstamme<br />

ved {÷utigǝ- 2}, § ‎5.5.5.3.<br />

+’vigǝ-, vb-er med hensyn til person, sted eller tidspunkt; dannet af {+’vik 1}{÷gǝ-}<br />

oqarpoq, siger; oqarfigaa, siger noget til ham, siger til ham at<br />

qimaavoq, flygter; qimaaffigaa, har ham/det til tilflugtssted<br />

iserpoq, han er gået ind; Flemmingip illu iserfigaa, Flemming gik ind i huset<br />

Kan ko<strong>mb</strong>ineres med intransitiv-agentiviserende tilhæng (§ ‎5.4.2.<strong>7.</strong>3) og føjes til en transitiv<br />

verbalbase. Valensen af en sådan base øges til tre aktanter, jf. § ‎6.6.2.3:<br />

takutippaa, han viser det frem; filmimik takutitsiffigai, han lod dem se en film<br />

Andre verbalbaser kan også have tre aktanter:<br />

nalunaarpoq, han meddeler noget; unnuinissaannik nalunaarfigai, han fortalte dem om<br />

deres kommende overnatning, dvs. … hvor de skulle sove<br />

Tilhænget kan bruges intransitivt med refleksiv betydning:<br />

oqarpoq, han talte; oqarfigaaq, han sagde det til sig selv<br />

5.4.2.<strong>7.</strong>3 Intransitiv-agentiviserende tilhæng (4)<br />

Disse fire tilhæng føjes til transitive verbalbaser og ændrer diatesen fra ergativ til intransitivagentiv.<br />

Der er ikke forskel i betydning; det rigtige tilhæng fremgår af ordbogen:<br />

÷i-; +i- efter nogle baser på -er og -aar<br />

atorpaa, han bruger den; atuivoq, han bruger noget; atuisoq, en forbruger<br />

manissarpaa, hun stryger den; manissaavoq, hun stryger noget<br />

aserorterpaa, han knuser det; aserorterivoq, han laver hærværk<br />

+ller- 3<br />

aavaa, han henter hende/det; aallerpoq, han henter (nogen/noget)<br />

ujarpaa, han leder efter det; ujarlerpoq, han leder (efter noget)<br />

÷nnig- (ǝ), bruges især efter {÷gǝ-}<br />

soqutigaa, han interesserer sig for det; soqutiginnippoq, han er interesseret<br />

asavaa, han elsker hende; asannippoq, han er forelsket<br />

+si- 3<br />

tiguaa, han tog den; tigusivoq, han tog noget<br />

nerisippaa, han bespiste hende; nerisitsivoq, han holder middag<br />

najorpaa, han drak den; najorsivoq, han drikker<br />

ilinniartippaa, hun underviser ham; ilinniartitsivoq, hun holder skole; ilinniartitsisoq, en<br />

lærer<br />

tikiuppaa, han kommer med det; tikiussivoq, han kommer med noget<br />

atuffappaa, han læser højt for ham; atuffassivoq, han læser højt<br />

5.4.2.<strong>7.</strong>4 Subjektiviserende tilhæng<br />

Disse tilhæng føjes til alle typer verbalbaser; diatesen er subjektiv.<br />

De fleste af disse tilhæng fortrænger subjektet fra den deriverede verbalbase, men to tilhæng<br />

bevarer subjektsinformationen. Man må derfor skelne mellem subjektsfortrængende<br />

og subjektsbevarende tilhæng.<br />

102 © Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!