7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk Syntaks<br />
6.9 Hvordan siger man man?<br />
<strong>Grønlandsk</strong> har ikke et ord svarende til det danske man. I stedet kan man bruge passivformer,<br />
aktivformer med subjekt i 3 pers. plur. og visse tilhæng. Her ses nogle eksempler:<br />
○ Passiv: takuneqarsinnaavoq, man kan se ham (»han kan ses«); nunaqarfiit taakku pujortuleeqqamik<br />
orninneqarsinnaapput, man kan sejle til de bygder (»de bygder kan der sejles<br />
til«).<br />
○ Aktiv: taama oqartarput, sådan siger man (»sådan siger de«); qallunaanik taasarpaat,<br />
man kalder dem danskere (»de kalder dem …«).<br />
○ Tilhæng: inuppalaarpoq, man kan høre der er mennesker; takoqquvoq, han ville gerne<br />
have at man skulle se ham; nerinarpoq, det gør at man spiser; kaffiliorneq naluvunga, jeg<br />
ved ikke hvordan man laver kaffe.<br />
{+Toqar-} (§ 5.4.2.6), evt. i ko<strong>mb</strong>ination med {+sinnaa-} (§ 5.4.2.5), synes meget anvendeligt:<br />
siunnersuuteqartoqassappat siulersuisunut tunniussisoqassarsinnaavoq, hvis man<br />
har forslag, kan man indlevere dem til bestyrelsen.<br />
6.10 Inderivation<br />
Karen Langgård har indført begrebet inderivation som samlebetegnelse for en række karakteristiske<br />
fænomener i grønlandsk. Inderivation foreligger når en deriveret base (§ 1.3.2) har<br />
et selvstændigt syntaktisk ko<strong>mb</strong>inationspotentiale ved siden af den samlede stammes syntaktiske<br />
relationer. Når det er tilfældet, kan den deriverede base kaldes inkorporeret, karakteriseres<br />
som inderiverende og danne et inkorporeret syntagme (jf. § 6.2).<br />
Et eksempel er sætningen tuttup quttoraanik pisivoq, han købte noget rensdyrkølle. Den<br />
består af et verbum med oblikt objekt (§ 6.5.3.2.1). Verbalbasen pisi* kan udbygges med Nrtilhænget<br />
{+niaq} (§ 5.6.1.3) og dermed inkorporeres i et nomen. Verbalbasen kan da beholde<br />
det oblikke objekt uændret: tuttup quttoraanik pisiniaq, en der gerne vil købe noget<br />
rensdyrkølle. Det skal dog understreges at det kun er oblikke sætningsled der bevares uændret<br />
når verbet inkorporeres: Bortset fra ved derivation med en særlig gruppe valensforøgende<br />
tilhæng (se § 6.10.2.1.2) kan en inkorporeret verbalbase ikke forsynes med kongruerende<br />
objekt. En sætning som tuttup quttoraa pisiaraa, han købte rensdyrkøllen, må, ved inkorporation<br />
med {+niaq}, omskrives så objektet bliver oblikt.<br />
Fænomenet inderivation ko<strong>mb</strong>inerer intern og ekstern <strong>grammatik</strong> (jf. § 1.5) på en måde<br />
der er aldeles fremmed for fx indoeuropæiske sprog. Både nominalbaser og verbalbaser kan<br />
inkorporeres.<br />
6.10.1 Inderiverende nominalbaser<br />
Nominalbaser inkorporeret i både verbalstammer og nominalstammer kan modificeres af<br />
adnominale adled (jf. § 6.2.4.1.1).<br />
6.10.1.1<br />
Nominalbaser inkorporeret i verbalstammer<br />
Inderiverende nominalbaser inkorporeret i verbalstammer kan have tre funktioner: inkorporeret<br />
objekt/upersonlig minifrase, inkorporeret subjektsprædikativ og inkorporeret objektsprædikativ.<br />
© Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong> 197
Change language