7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk Demonstrativer<br />
Han/den derinde/derude (på den<br />
anden side af en væg; modsat den<br />
talende); han dernede (mod syd)<br />
Relativ<br />
Han/den deroppe (mod nord)<br />
Relativ<br />
Kataforisk Anaforisk<br />
Sing. Plur. Sing. Plur.<br />
qanna<br />
qassuma<br />
anna<br />
assuma<br />
qakku<br />
qakkua<br />
akku<br />
akkua<br />
taqqanna /<br />
taqqama<br />
taqqassuma<br />
taajanna<br />
taajassuma<br />
taqqakku<br />
taqqakkua<br />
taajakku<br />
taajakkua<br />
○ Den anaforiske relativform taassuma kan fungere som det danske hvis i relativ betydning:<br />
tassa Anna, taassuma ernera angusimasoq, det er Anna hvis søn har fanget en sæl.<br />
○ De særlige relativformer i flertal synes på vej ud af sproget.<br />
○ Nogle sprogbrugere benytter omvendt flertalsformerne i nominativ-akkusativ struktur:<br />
Formerne uden -a er da nominativ og bruges som subjekt, og former med -a er akkusativ<br />
og bruges som objekt. Denne sprogbrug ses allerede hos Poul Egede og er ikke ualmindelig<br />
i øvrigt.<br />
○ De demonstrative pronominer kan udbygges med præfikset {aa(j)-}, her er/der er: aajuna,<br />
her er den. Et sådant pronomen udgør en neksus i sig selv; se § 6.1.4. Der findes varianter<br />
med og uden indskudt -j-: aana/aajuna.<br />
○ Oblikke kasusendelser føjes til relativformerne<br />
uden det udlydende -a (fx taassuminnga, mod.<br />
sing. dannet af relativformen taassuma).<br />
○ Lokativ kan sammensættes med ippoq, er: qakkunaniipoq,<br />
hun er hos dem derinde.<br />
○ Ligesom på dansk kan demonstrative pronominer<br />
stå attributivt: ulluni makkunani, i disse dage;<br />
una ini, dette rum.<br />
4.2.2 Historiske oblikke kasusendelser<br />
Her ses Kleinschmidts version af de oblikke kasusendelser ved pegeord:<br />
Oblikke kasus Sing. Plur.<br />
Modalis<br />
Terminalis<br />
Ablativ<br />
Lokativ<br />
Vialis<br />
Ækvalis<br />
-innga<br />
-unnga<br />
-annga<br />
-ani<br />
-uuna<br />
-atut<br />
-ninnga<br />
-nunnga<br />
-nannga<br />
-nani<br />
-nuuna<br />
-natigut<br />
-(n)atut<br />
4.2.3 Demonstrative adverbier<br />
Hyppigt forekommende demonstrative adverbier er ima/taama, således, og tassa, dér. Af<br />
ima dannes i ældre sprog imanna, på denne måde, og flertalsformerne imannat/taamannat,<br />
så mange.<br />
Demonstrative adverbier er deriverbare som andre demonstrativrødder: tassaavunga,<br />
det er mig.<br />
I øvrigt er de fleste demonstrative adverbier dannet af de samme pegerødder som også<br />
er udviklet til demonstrative pronominer. Mange af dem kan forstås som stivnede kasusformer:<br />
terminalis, ablativ, lokativ og vialis.<br />
© Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong> 47
Change language