7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

Derivation Nr ‎5.6.1 www.groenlandskgrammatik.dk
÷utǝ-stammer: +saq, fx tunniussaq, det der er overrakt, af tunniuppaa; fusionerende former
ses også: sungiutaq, det man har vænnet sig til, af sungiuppaa.
○ R-stammer: normalt {÷gaq}, fx atuagaq, bog, af atuarpaa, læser det. Nasalering kan forekomme:
tuninia(n)gaq, til salg, af tuniniarpaa, vil sælge det. {÷taq} forekommer også, og
{+Taq} ved nogle ord: peersaq, hund der er frigjort fra spandet, af peerpaa; errortat, tøj
der er vasket, af errorpaa; nassatat, bagage, af nassarpaa.
○ Konsonantstammer: Her må der skelnes mellem oprindelige k-stammer og oprindelige tstammer.
• k-stammer: normalt {÷gaq}, fx ornigaq, bestemmelsessted, af ornippaa. {+taq} forekommer
også.
• t-stammer: {÷saq} og {÷taq} er muligvis lige hyppige: nungusaq, noget der er brugt op,
af nunguppaa; igitat, skrald, af igippaa.
Nominer på -gaq og -utaq er geminerende (§ ‎4.1.4.1.3): atuakkat af atuagaq.
5.6.1.2.1.1 Passivt participium med personendelse
Et passivt participium kan forsynes med en agent i form af en personendelse. Resultatet kan
på dansk gengives med en relativkonstruktion: tusaasinnaanngisaat, »deres ikke kunnet høre«,
dvs. det som de ikke kunne høre. Et possessoradled kan specificere agenten: ilaasa
tusaasinnaanngisaat, det som hendes fæller ikke kunne høre; aniata toqutaata nulia, konen
til den (mand) hendes storebror havde dræbt.
Participiumformen bruges ofte som kongruensadled hvorved et logisk objekt (patient) for
den verbalhandling som participiet implicerer, kan specificeres; se § ‎6.2.4.1.2 hvor der også
er flere eksempler på brugen af passivt participium med personendelse.
5.6.1.2.1.2 Almindelige derivater af passivt participium
Passive participier kombineres ofte med følgende tilhæng:
÷qar-, har vb-et noget: takuaa, han ser det; takusaq, noget der er set; takusaqarpit? Har du
set noget? Bruges ofte med oblikt objekt om det helt ubestemte: meeqqanik takusaqarpunga,
jeg så nogle børn; meeqqanik takusaqanngilanga, jeg har ikke set nogle børn.
Det oblikke objekt kan dog også referere til noget bestemt: Tuumarsimik nuannarisaqanngillat,
de kunne ikke lide Thomas.
I 3. pers. sing. kan det betyde der er en der er blevet vb-et, her i fremtid og epistemisk
modalitet (§ ‎5.5.2): aajumasaqarsimavoq, der må være en der skal hentes (af aavaa, han
henter ham).
÷ssaa- ({÷ssaq}{÷u-}), skal vb-es: igippaa, han smide det ud; igitaq, noget der er smidt ud; igitassaava?
Er det noget der skal smides ud?
÷ssaq, som skal vb-es: akilerpaa, han betaler det; akiligaq, noget der er betalt; akiligassat,
noget der skal betales, gæld; nerivaa, han spiser det; nerisaq, noget der er spist; nerisassat
(plur.), de ting der skal spises, dvs. mad; ilinniagassat, ting der skal læres, dvs. lektier.
Med personendelse, jf. ovenfor: atugassarput, det vi skal bruge; atugassavut, de ting vi
skal bruge.
÷ssaqar-, har noget der skal vb-es: errorpaa, han vasker det; errortaq, vasket; errortassat,
vasketøj; errortassaqarpit? Har du noget der skal vaskes?
÷u-, er vb-et: qimappaa, han forlader ham; qimataq, noget efterladt; qimataavoq, det er noget
efterladt, han er forladt.
136 © Flemming A.J. Nielsen 2013