29.07.2013 Views

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Verber www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />

4.3.5.3.7 Participialmåde (intr. {+Tu-} / tr. {+gə-})<br />

Terminologisk skelnes i denne bog mellem participialmåde, der er en verbalform, og participium,<br />

der betegner en lille gruppe meget hyppige Nr-tilhæng (§ ‎5.6.1.2). Et intransitivt verbum<br />

i participialmåde 3. pers. er formelt identisk med et intransitivt nominalt participium:<br />

anisoq kan dermed betyde at han gik ud (verbum) eller én der gik ud (nomen).<br />

Participialmåde bruges i en ledsætning hvis subjekt er forskelligt fra hovedverbets og<br />

markerer samtidighed med hovedverbet. I skriftsprog før o. 1850 var participialmåde dog<br />

også en superordinat modus, jf. § ‎6.6.9.<strong>7.</strong><br />

○ Intransitive former har samme personendelser som indikativ. I 3. pers. plur. er der dog<br />

ingen geminering. Ved nogle få oprindelige t-stammer ko<strong>mb</strong>ineres stammekonsonant og<br />

modusmorfem til -tsu-; de er alle markeret med (ts) i Oqaatsit.<br />

○ Transitive former har også samme personendelser som indikativ, men de særlige former<br />

med objekt i 3. pers. dannes som af stærke nominer, dvs. uden -r-; sammenlign akivara,<br />

jeg svarer ham, med akigiga, at jeg svarer ham.<br />

4.3.5.3.8 Kontemporativ (pos. {+’lu-} / neg. {-na-})<br />

Kontemporativ har samme subjekt som hovedverbet. I transitiv kontemporativ underforstås<br />

subjektet derfor normalt, og der skelnes ikke formelt mellem intransitive og transitive former.<br />

Når formen fungerer intransitivt, markerer personendelsen subjekt, og når formen fungerer<br />

transitivt, markerer personendelsen objekt: aneriarlunga igalaaq matuara, jeg gik ud<br />

og lukkede vinduet; igalaaq matoriarlugu anivunga, jeg lukkede vinduet og gik ud.<br />

Efter -ǝ er modusmærket {-lu-} (enkeltkonsonant), og -ǝ- bliver til -a-, jf. § ‎2.4.6.4: ataatagalugu,<br />

idet han er min far.<br />

○ Personmærkerne står i absolutiv uanset om morfemet refererer til subjekt eller objekt, jf.<br />

ovenfor.<br />

○ 1. pers. plur. er som imperativ: {-Ta}.<br />

○ Modusmærket for negativ kontemporativ er normalt {-na-}. Ved pi* (jf. § ‎1.2.2.4) gemineres<br />

det ofte: pinnagu, ikke ham. Uden for 3. pers. kan -n- udelades ved r-stammer i<br />

plur. og 4. pers. sing. Før Kleinschmidt kunne {-na-} erstattes af {-ga-}.<br />

○ På trods af ovenstående findes der transitive former hvor subjektet markeres særskilt,<br />

hhv. med {-ti-} (vi vb-er ham/hende/dem og I vb-er os) og {-si-} (I vb-er mig/ham/<br />

hende/dem).<br />

4.3.5.4 Samlede oversigter over verbernes personendelser<br />

Her ses oversigter over verbale fleksionsmorfemer som de ser ud ved vokalstamme. Ved<br />

konsonant- og r-stammer ændrer modusmærkerne sig i overensstemmelse med § ‎2.4.1: sinig*{+vu-}{+q}<br />

sinippoq, hun sover; uffar*{+vu-}{+q} uffarpoq, hun tager bad. Historiske<br />

former der ikke eller sjældent bruges i nutiden, er markeret med †.<br />

56 © Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!