7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Verber www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />
4.3.5.3.7 Participialmåde (intr. {+Tu-} / tr. {+gə-})<br />
Terminologisk skelnes i denne bog mellem participialmåde, der er en verbalform, og participium,<br />
der betegner en lille gruppe meget hyppige Nr-tilhæng (§ 5.6.1.2). Et intransitivt verbum<br />
i participialmåde 3. pers. er formelt identisk med et intransitivt nominalt participium:<br />
anisoq kan dermed betyde at han gik ud (verbum) eller én der gik ud (nomen).<br />
Participialmåde bruges i en ledsætning hvis subjekt er forskelligt fra hovedverbets og<br />
markerer samtidighed med hovedverbet. I skriftsprog før o. 1850 var participialmåde dog<br />
også en superordinat modus, jf. § 6.6.9.<strong>7.</strong><br />
○ Intransitive former har samme personendelser som indikativ. I 3. pers. plur. er der dog<br />
ingen geminering. Ved nogle få oprindelige t-stammer ko<strong>mb</strong>ineres stammekonsonant og<br />
modusmorfem til -tsu-; de er alle markeret med (ts) i Oqaatsit.<br />
○ Transitive former har også samme personendelser som indikativ, men de særlige former<br />
med objekt i 3. pers. dannes som af stærke nominer, dvs. uden -r-; sammenlign akivara,<br />
jeg svarer ham, med akigiga, at jeg svarer ham.<br />
4.3.5.3.8 Kontemporativ (pos. {+’lu-} / neg. {-na-})<br />
Kontemporativ har samme subjekt som hovedverbet. I transitiv kontemporativ underforstås<br />
subjektet derfor normalt, og der skelnes ikke formelt mellem intransitive og transitive former.<br />
Når formen fungerer intransitivt, markerer personendelsen subjekt, og når formen fungerer<br />
transitivt, markerer personendelsen objekt: aneriarlunga igalaaq matuara, jeg gik ud<br />
og lukkede vinduet; igalaaq matoriarlugu anivunga, jeg lukkede vinduet og gik ud.<br />
Efter -ǝ er modusmærket {-lu-} (enkeltkonsonant), og -ǝ- bliver til -a-, jf. § 2.4.6.4: ataatagalugu,<br />
idet han er min far.<br />
○ Personmærkerne står i absolutiv uanset om morfemet refererer til subjekt eller objekt, jf.<br />
ovenfor.<br />
○ 1. pers. plur. er som imperativ: {-Ta}.<br />
○ Modusmærket for negativ kontemporativ er normalt {-na-}. Ved pi* (jf. § 1.2.2.4) gemineres<br />
det ofte: pinnagu, ikke ham. Uden for 3. pers. kan -n- udelades ved r-stammer i<br />
plur. og 4. pers. sing. Før Kleinschmidt kunne {-na-} erstattes af {-ga-}.<br />
○ På trods af ovenstående findes der transitive former hvor subjektet markeres særskilt,<br />
hhv. med {-ti-} (vi vb-er ham/hende/dem og I vb-er os) og {-si-} (I vb-er mig/ham/<br />
hende/dem).<br />
4.3.5.4 Samlede oversigter over verbernes personendelser<br />
Her ses oversigter over verbale fleksionsmorfemer som de ser ud ved vokalstamme. Ved<br />
konsonant- og r-stammer ændrer modusmærkerne sig i overensstemmelse med § 2.4.1: sinig*{+vu-}{+q}<br />
sinippoq, hun sover; uffar*{+vu-}{+q} uffarpoq, hun tager bad. Historiske<br />
former der ikke eller sjældent bruges i nutiden, er markeret med †.<br />
56 © Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong>