7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Morfofonologi
2.4.1.4 K1K2K2 K2K2
○ Hvis en lang konsonant støder sammen med en forudgående konsonant, forsvinder den
forudgående konsonant (dog ikke q, r, jf. § ‎2.4.1.1): tikip*{+lluar-}{+vu-}{+q} tikilluarpoq,
han er vel ankommet.
○ Hvis q eller r støder sammen med en efterfølgende lang konsonant, bevares den første
konsonant (q svækkes dog til r, jf. § ‎2.4.1.2), og den lange konsonant skrives enkelt:
iter*{+lluar-}{+vu-}{+q} iterluarpoq, dagen er startet godt for ham.
2.4.1.5 K1K2K3 K3K3
○ Hvis tre forskellige konsonanter støder sammen, assimileres de alle til den sidste konsonant
der forlænges: qaleralik{+t-}{+vu-}{+q} qaleralivvoq* qaleralippoq (§ ‎2.4.2),
han har fanget hellefisk.
○ Dog bevares r, og q svækkes til r, jf. § ‎2.4.1.2: aaveq{+t-}{+vu-}{+q} aaverpoq, han har
fanget hvalros.
2.4.1.6 Nogle lydændringer i Fabricius’ retskrivning
Fabricius’ retskrivning afspejler at udlydskonsonanter forandrer sig i sammenhængende tale
så klusilerne -p (af Fabricius skrevet -b), -t og -k nasaleres før vokal:
-b -m, fx nunab, landets; nunam innua, landets ejer
-k -ng, kannok, hvordan; kannong okautigánga, hvordan talte han om mig?
-t -n, innuït, menneskene; innuïn audlarput, menneskene rejste bort
2.4.2 Når stemte frikativer forlænges, bliver de ustemte
Det gælder l, v, g, r. Om ll, se § ‎2.1.2. For v, g og r gælder at den hertil svarende ustemte
lange konsonant kan være enten frikativ (ved derivation) eller klusil (ved fleksion):
vv ff eller pp: iga*{+’vik 1} igaffik, køkken; pp ved bøjning: sinik*{+vu-}{+q} sinivvoq*
(jf. § ‎2.4.1.1) sinippoq, han sover.
gg gg (ch som tysk ich) eller kk: naagga, nej; kk ved bøjning: sinik*{+ga}{+ma} siniggama*
(jf. § ‎2.4.1.1) sinikkama, da jeg sov; atuaggat* atuakkat, bøger (jf.
§ ‎4.1.4.1.3).
rr rr (ch som tysk ach) eller qq: nerrivik, bord; qq ved bøjning: meerrat* meeqqat,
børn (jf. § ‎4.1.4.1.3).
2.4.3 t kan blive til s før vokal
2.4.3.1 T bliver til s efter vokal og -er-
En række meget hyppigt forekommende morfemer begynder med en konsonant der på et
tidligere sprogtrin har været udtalt palatalt affrikeret [tsh]. I nutidigt vestgrønlandsk udtales
denne konsonant hyppigst som t, men i følgende sammenhænge bliver den til s:
○ Mellem to vokaler bliver T til s: ikitsi*{+Tǝ} ikitsit, tændstik; ikitsisit, tændstikker; angala*{+Toq}
angalasoq, en rejsende; derimod atuar*{+Toq} atuartoq, elev.
○ Efter -er bliver T også til s før vokal: itiler*{+Toq} itilersoq, en der er ved at vågne.
© Flemming A.J. Nielsen 2013 25