7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nominer www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />
(øre), siummik (sg.), siutinik (pl.); siuttut (sg.), siutitut (pl.).<br />
4.1.4.1.2 Svage, let uregelmæssige nominer<br />
○ En slutkonsonant kan forsvinde i grundformen:<br />
atsa(k), faster<br />
isi, øje, men isera, mit øje; sml. en egentlig vokalstamme, fx ajaga, min moster<br />
nanoq/nanu, bjørn<br />
nuka(q), yngre søskende af samme køn; nukara, min lillebror/-søster<br />
angaju/angajoq, ældre søskende af samme køn; angajora, min storebror/-søster<br />
○ Nogle svage nominer på -aq bevarer udlydskonsonanten i nogle former, fx<br />
aappaq, den ene/anden; aapparma, min kammerats<br />
○ I nogle svage stammer på -iaq og -uaq svinder -aq før endelse og tilhæng der begynder<br />
med en vokal:<br />
aqqaluaq, lillebror til en pige; aqqalua, hendes lillebror, derimod aqqaluara, min lillebror;<br />
som tiltaleform (§ 4.1.1.4) bruges aqqaluk.<br />
nuliaq, hustru; nulia, hans kone; nulii, sin kone; nuliara, min kone<br />
Nogle ord danner former både med og uden bortfald af -aq:<br />
niviarsiaq, ung pige; niviarsiaagallarmat/niviarsiugallarmat, da hun var ung<br />
○ Hvor sidste vokal er aa eller ii, indskydes v mellem den lange vokal og endelser der begynder<br />
med vokal, jf. § 2.4.6.3:<br />
igalaaq, vindue; igalaava, hans vindue<br />
qeeq, et hvidt hår; qiivi, hans hvide hår<br />
Ved nogle ord kan det indskudte v udelades og vokalerne reduceres:<br />
qaaq, overflade; qaavani eller qaani, på dens overflade, dvs. oven på den<br />
4.1.4.1.3 Svage, geminerende nominer: -a, -i, -u, -q, -k<br />
En svag slutkonsonant er her -q eller -k, idet alle svage k-stammer er geminerende. I svage<br />
konsonantstammer forsvinder udlydskonsonanten uden for abs. sing., jf. § 4.1.4.1. Det gælder<br />
for disse stammer, og for vokalstammerne, at hvis sidste konsonant i stammen herefter<br />
er en enkeltkonsonant, kan den forlænges og evt. forstærkes eller endog helt ændres under<br />
bøjningen. Sådanne former kaldes geminerede. Af nogle former findes både geminerede og<br />
ikke-geminerede varianter. Det er ikke helt forudsigeligt hvornår geminering finder sted,<br />
men der er dog følgende regler:<br />
○ Geminering finder ikke sted hvis endelsen begynder med vokal eller r:<br />
meeraq, barn, meeqqap, men meeraa, meerarsi<br />
Det gælder også endelsen -i, selv hvor den udtales som konsonant (§ 2.1.1): meerai<br />
[mɛːraj], hendes børn.<br />
○ Alle stammer på -gaq, -raq, -utaq og -seq gemineres:<br />
aalisagaq, fisk, aalisakkap, aalisakkat, aalisakkamik<br />
meeraq, barn, meeqqap, meeqqat, meeqqamik<br />
ilaqutaq, familiemedlem, ilaquttap, ilaquttat, ilaquttamik<br />
taseq, sø, tatsip, tatsit, tatsimik (tasermik)<br />
○ Mange stammer med -g-, -j-, -l-, -m-, -n-, -ng-, -q-, -r-, -s-, -t- gemineres:<br />
-g- iigaq, væg, iikkap, iikkat, iikkamik<br />
isigak, fod, isikkap, isikkat, isikkamik<br />
putugoq, storetå, putukkup, putukkut, putukkumik<br />
38 © Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong>