7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
6.6.4 Aktionsart
Verbets aktionsart bestemmer om det kongruerende subjekt udfylder rollen som agent eller
patient. Agenten er den som er noget, eller som udfører handlingen eller processen; patienten
er den som en handling går ud over.
○ Hvis subjektet er agent, er aktionsarten aktiv: akivaa, han svarer ham; anivoq, han går ud;
nerivoq, han spiser.
○ Hvis subjektet er patient, er aktionsarten passiv: nerineqarpoq, det blev spist.
Begreberne agent og patient refererer her til syntaksen, betydningsmæssigt giver det selvfølgelig
dårligt mening at en verbalform som toquvoq, han dør, er i aktionsarten aktiv, og at
subjektet er agent, jf. § ‎6.6.3. Det er derfor vanskeligt at definere begreberne agent og patient
helt entydigt. En syntaktisk agent/patient er ikke nødvendigvis en logisk agent/patient.
6.6.5 Transitivitet
Verbernes personbøjning (§ ‎4.3.5) skelner mellem transitive og intransitive verber.
6.6.5.1 Transitive verber
En transitiv verbalform har personendelser der refererer til både subjekt og objekt: angutip
neqi nerivaa, manden spiste kødet. Objektet kan være en sætning: nalunngilat uanga qallunaajusunga,
du ved at jeg er dansker. Menings- og ytringsverber er dog normalt intransitive,
også når de forsynes med hvad der på dansk opfattes som en objektssætning; se § ‎6.1.1.1.
I transitive sætninger er diatesen ergativ (svarer til aktiv i dansk og andre indoeuropæiske
sprog). Det betyder at subjektet står i relativ kasus og objektet i absolutiv; se § ‎6.5.3.1.
Om transitive verber med sekundært subjekt (traditionelt kaldet dobbelttransitive verber),
se § ‎6.10.2.1.2.
6.6.5.2 Transitive verbalstammer kan få intransitiv form
Funktionen er da normalt subjektiv i refleksiv eller reciprok betydning: piareersarpaa, han
gør ham klar – piareersarpoq, han gør sig klar (refleksiv); naapippaa, han møder ham – naapipput,
de mødte hinanden (reciprok). Den refleksive/reciprokke betydning kan understreges
med imminut/imminnut (§ ‎4.1.5.3), især hvis sprogbrugen er usædvanlig: imminut toquppoq,
han begår selvmord; imminnut toqupput, de slår hinanden ihjel; imminut tikkuarpoq,
han pegede på sig selv; imminuinnaq nakkutigaaq, hun havde kun øje for sig selv.
Ved refleksiv betydning står et subjektsprædikativ i relativ kasus: napparsimasup misigilerpoq,
han begynder at føle sig syg.
Verber med sekundært, oblikt subjekt (se § ‎6.10.2.1.2) får refleksiv betydning når de bruges
intransitivt: Aani Olimut ikiortippoq, Ane lod Ole hjælpe sig.
6.6.5.3 Intransitive verber
En intransitiv verbalform har en personendelse der refererer til subjektet: iterpoq, hun vågner.
Syntaktisk kan man i grønlandsk skelne mellem fire typer intransitive verber:
○ Nonagentive verber er intransitive og kan ikke forbindes med oblikt objekt: Kaali sinippoq,
Karl sov; Kaali nanineqarpoq, Karl blev fundet. Nonagentive verber står i subjektiv eller
passiv diatese.
○ En særlig gruppe nonagentive verber har inkorporeret subjektsprædikativ. De dannes
meget ofte med {÷u-} eller {÷nngor-} (§ ‎5.4.1.1). Det inkorporerede subjektsprædikativ
© Flemming A.J. Nielsen 2013 181