7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
6.5 Mest om nominer
6.5.1 Determination og fokus
Grønlandsk har hverken bestemt eller ubestemt artikel. Bestemthed kan markeres på følgende
måder:
○ De nominale personendelser markerer entydigt bestemthed i kombination med tilhørsforhold.
Somme tider er det i højere grad bestemthed end tilhørsforhold der markeres:
aallaasiga, mit gevær; asasara/asasakka, kære ... (indledning i brev, egl. min/mine kære);
meeqqasi, jeres børn, dvs. børnene; Uummannamut aqqutaa, »hans vej til Uummannaq«,
dvs. ruten mod Uummannaq; kuuanut, »til dens elv«, dvs. hen til elven; aasalernerani, »i
hans sommerbegyndelse«, dvs. tidligt på sommeren; taamaattumik atorfik taanna inumminik
pingaartorsiortitsisarportaaq, derfor gør dette embede da også sin indehaver højtideligt
stemt.
○ Tilstedeværelse af et demonstrativt pronomen medfører også bestemt betydning: una
aallaat, dette gevær.
○ Et gradueret nomen (§ ‎6.6.8.1) er determineret: mikineq, den mindste. I situationen kan
den determinerede betydning være vigtigere end gradsforskellen: den lille.
Ubestemthed kan markeres sådan:
○ Et inkorporeret nomen (§§ ‎1.5, ‎6.10.1.1.1) er entydigt ubestemt: allaaseqarpunga, jeg
har et gevær; neqisivoq, hun købte kød; meeraannaavoq, hun er kun et barn.
○ Om det helt ubestemte bruges {÷Taq}{÷qar-} (se § ‎5.6.1.2.1.2): aallaammik takusaqarpunga,
jeg så et eller andet gevær.
○ Tilhænget {+Toqar-} (§ ‎5.4.2.6) markerer at subjektet er indetermineret: der er nogen der
vb-er. Et sådant indetermineret subjekt står oblikt, i modalis. Verbet står da altid i ental,
jf. § ‎6.3: piniartumik pilattoqarpoq, der er en fanger der flænser; piniartunik pilattoqarpoq,
der er nogle fangere der flænser.
Ofte kan man vælge mellem at udtrykke sig ved inkorporation og dermed ubestemt eller
transitivt og med fokuseret objekt: issiaviliorpoq, han lavede en stol; issiavik sanavaa, han
lavede stolen. Derudover må bestemthed og ubestemthed udledes af den situationsbestemte
kontekst:
○ Ubestemt betydning kan fremhæves ved at placere verbet før subjekt eller objekt: samaniippoq
iluliarujussuaq, der er et kæmpestort isfjeld derude; takulerpara qajaq, jeg fik
øje på en kajak.
○ Et oblikt objekt (§§ ‎6.6.6.2, ‎6.5.3.2.1) kan ofte fortolkes som ubestemt: piniartoq puisimik
pilappoq, fangeren flænsede sæl; aallaammik takunnippunga, jeg så et gevær; Piitaq
savimmik tunivara, jeg gav Peter en kniv.
Et oblikt objekt kan også være bestemt: meeqqanik atuartitsiniapalaartaraluarpoq, han
gjorde halvhjertede forsøg på at undervise børnene; her må objektet opfattes bestemt i
konteksten da det jo er samtlige børn i gruppen der forsøges undervist.
Når objektet har personendelse, er det entydigt bestemt: ilagisaminik sapaammi aallaqqusisanngilaq,
hun tillod ikke sin familie at tage af sted på en søndag.
○ Valget mellem transitiv og intransitiv verbalform er et valg af hvilken aktant (§ ‎6.1.1.4)
der skal fokseres på. En absolutivform står altid i fokus, jf. § ‎6.6.6.5. Efter sammenhængen
må denne fokuserede form så opfattes determineret og dermed velkendt i konteks-
170 © Flemming A.J. Nielsen 2013