7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
Lokativ, vialis og ablativ: ullumikkornit/ullumikkumit, i forhold til i dag.
Lokativ, vialis og terminalis: ullumikkumut, indtil i dag.
Lokativ, vialis og ækvalis: ullumikkutut, ligesom i dag.
Lokativ og ækvalis: ullumitut, ligesom i dag.
Vialis og ablativ: ullukkornit, i forhold til i dag; ippassaq unnukkornit, i forhold til i aftes;
siornagornit, i forhold til tidligere; maannakkornit/maannakkumit, i forhold til nu eller fra nu
af.
Vialis og terminalis: maannakkumut, indtil nu.
Vialis og ækvalis: maannakkutut, ligesom nu.
For »time« og »uge« kan bruges akunneq, mellemrum, specificeret med possessoradled:
Nunaqarfiit taakku pujortuleeqqamik nalunaaquttap akunneri marluinnaat orninneqarsinnaapput,
»de bygder kan der sejles til, kun to urets mellemrum«, dvs. man kan sejle til de
bygder på kun to timer; sapaatip akunnera ataaseq Aasianniippunga, »en søndags mellemrum
var jeg i Aasiaat«, dvs. jeg var i Aasiaat i en uge.
6.7.5 Klokkeslæt
Klokkeslæt står i terminalis: qulinut aallarput, de tog afsted kl. 10; qassinut innarpit? Hvornår
gik du i seng? Nalunaaqutaq, ur, klokken, kan stå før tidspunktet, i absolutiv eller terminalis.
Ved hele klokkeslæt bruges Vr-tilhænget {÷nngor} (§ ‎5.4.1.1): qassinngorpa? Hvad er
klokken? Ataasinngorpoq, den er ét; ataasinngulerpoq, den er lidt i ét.
I participialmåde kan et sådant verbum bøjes transitivt selv om verbets markering af objekt
tilsyneladende ikke refererer til noget: nalunaaqqutaq marlunngoraa, da klokken var
blevet to.
Ved middag og midnat bruges særlige verber: ulloqeqqarpoq, klokken er 12; unnuaqeqqarpoq,
klokken er 24.
Halve klokkeslæt kan udtrykkes med qiteqquppoq: marlunngorpoq, klokken er to; marlunut
qiteqquppoq, klokken er halv to; ulloqeqqanut qiteqquppoq, klokken er halv tolv
(11.30); unnuaqeqqanut qiteqquppoq, klokken er halv tolv (23.30).
Halve klokkeslæt kan også udtrykkes med qeqqa og verbet qeqqarpoq: Ataatsip qeqqanut
tikippoq, han er ankommet kl. halv et; unnuaqeqqata qeqqanut tikissaaq, han kommer
kl. halv tolv (23.30); pingasut qeqqarpoq, klokken er halv tre.
5 minutters-intervaller kan angives ved at sige hvor den store viser, tanneq, står, og hvor
den lille viser (underforstået) kommer fra (verbet qaangerlugu, kontemp.) eller er på vej hen
(tallet i terminalis): marluk qaangerlugit tanneq sisamat, »den har passeret to den store viser
(står på) fire«, dvs. tyve minutter over to; sisamanut tanneq qulit, »mod fire den store viser
(står på) ti«, dvs. ti minutter i fire; ulloqeqqanut tanneq aqqaneq, »mod middag den store
viser (står på) elleve«, fem minutter i tolv.
Skæve tidspunkter kan angives med verberne inorpai, den kan ikke nå dem, eller qaangerpai,
den har passeret dem, med minuttallet i modalis: pingasut minutsinik arfinilinnik
inorpai, seks minutter i tre; sisamat minutsinik arfinilinnik qaangerpai, seks minutter over fire.
© Flemming A.J. Nielsen 2013 195