7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
Om kontemporativ med {+una}, se § ‎3.
En verbalhandling i generaliseret form kan stå i intransitiv kontemporativ med fjerde person
som markør af det generelle og dermed upersonlige: ajoqitut sulineq: oqaluussilluni
meeqqanillu atuartitsilluni, kateketvirksomhed: at prædike og at undervise børn. Hertil bruges
også {+neq 1} (§ ‎5.6.1.1).
Mange kontemporativformer danner faste udtryk af en vis selvstændig karakter. De svarer
på dansk til forskellige typer adverbialled:
○ Proroden pi* (§ ‎1.2.2.4) forekommer da ofte med transitiv funktion: peqatigalugu, samtidig/sammen
med; pillugu, vedrørende obj, for objs skyld; tamanna pillugu, derfor; tamanna
pinnagu, ikke den; suna pillugu, hvorfor; nammineq pillunga, om mig selv; pillutit,
for dig, for din skyld; pinerullugu, mest for objs skyld; pissutigalugu, på grund af.
Med intransitiv funktion bruges piaarinani, uforvarende; pinngitsoor(n)ani, under alle
omstændigheder.
Piaaralugu/piaaraluni, med vilje, bruges både transitivt og intransitivt.
○ Andre verber bruges også transitivt: aallaavigalugu, med udgangspunkt i; agguaqatigiissillugu,
i gennemsnit; akiniarlugu, til gengæld for det; aqqutigalugu, ved hjælp af, via; ataatsimoortillugit,
samlet, under ét; ilagalugu, sammen med; ilanngullugu, inklusive, til og
med; illugalugu, med sit ledsagende fænomen (obj med 4. pers.): oqaatsini illugalugu takkuppoq,
han kom med al sin snak; iluatsillugu, i anledning af: ukiut 250-inngornerat iluatsillugu,
i anledning af 250-års jubilæet; piffissaq iluatsillugu, benytter lejligheden til at …;
katillugit, i alt; malillugu, ifølge, i overensstemmelse med; missiliorlugu, omtrent; ulloq
naa(vi)llugu, hele (den udstrakte) dag(en); naammagalugu, tålmodigt; naapertorlugu, i
overensstemmelse med; nassarlugu, med; nassarnagu, uden; nungullugit, dem alle; nungullugu,
det hele; sinnerlugu, på vegne af, mere end, i stedet for; sioqqullugu, i forvejen;
sivitsoriartortillugu, i det lange løb; tamakkerlugit, alle sammen; tamakkerlugu, fuldstændigt;
tamakkivillugu, over det hele, fra ende til anden, det hele; tikillugu, indtil: ullaamit
unnuk tikillugu, fra morgen til aften; tulleriiaarlugit, efter tur, den ene efter den anden.
○ Proroden su* (§ ‎1.2.2.4) bruges af og til med intransitiv funktion: sunerluni, af en eller
anden grund; om sulluni med interrogativ fremtid, se § ‎6.6.9.2.
○ Mere almindelige udtryk med intransitiv funktion er akuttusinani, med jævne mellemrum;
illugiillutik, på hver sin side; ingalluni, i endnu højere grad; kajumilluni, med glæde; nalaalluni,
uheldigvis; nalaatsorluni, netop nu (ildevarslende); nungulluni, fuldstændigt; taamaalluni,
langt om længe; tamakkerlutik, alle sammen; tassanngaannarluni, pludselig;
tuaviorluni, skyndsomst, i hast.
○ Nogle udtryk bruges med terminalis: sapaatip akunneranut ataasiarluni, en gang om
ugen; ilinniarnermut atatillugu, i forbindelse med uddannelse; qaajartulerneranut atatillugu,
helt til den lyse morgen; tamatumunnga ilanngullugu, det inklusive/også det; Danmarki
Tysklandimut naleqqiullugu mikisuuvoq, Danmark er lille i forhold til Tyskland;
50.000 koruunit suunngillat akunnittarfimmi tilligaasunut naleqqiullugit, 50.000 kr. er ingenting
i forhold til det som blev stjålet på hotellet; massakkumut tikillugu, indtil nu.
Som hovedregel kan kontemporativ ikke stå alene, selv om sammenhængen kan underforstås:
○ … idet sbj vb-ede: qasullunga angerlarpunga, jeg gik træt hjem (»idet jeg var træt«). Som
det ses, må sådanne verber ofte gengives med andre ordklasser på dansk. Ofte må udtrykket
helt omskrives for at give mening i en oversættelse: ajoqip tussiutinnaava aallaq-
192 © Flemming A.J. Nielsen 2013