29.07.2013 Views

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

5 Derivation (intern <strong>grammatik</strong>)<br />

Derivation foreligger når en rod er modificeret af et eller flere tilhæng (affikser, se § ‎1.2.3).<br />

De pågældende tilhæng er da deriverende og roden deriveret. En deriveret rod kan udgøre<br />

en stamme og forsynes med bøjningsendelser. Den deriverede rod kan også udgøre en base<br />

og forsynes med yderligere tilhæng og dermed viderederiveres. En deriveret rod eller base<br />

kan samtidig være inderiverende hvorved yderst komplekse syntaktiske strukturer kan opbygges;<br />

se § ‎6.10.<br />

5.1 Tilhængenes morfofonologi<br />

De generelle lydregler (§ ‎2.4) gælder undtagelsesløst når tilhængene ko<strong>mb</strong>ineres. De fleste<br />

tilhæng er enten additive (her noteret +) eller trunkative (her noteret ÷); se s. <strong>7.</strong> Flest tilhæng<br />

er trunkative.<br />

○ Tilhæng der begynder med en vokal, er trunkative. Samtlige enklitiske partikler, også de<br />

der begynder med en vokal, er derimod additive (§ ‎3).<br />

○ -g-tilhæng kan være både additive og trunkative; de fusionerer alle med et forudgående -<br />

q- eller -r- (§ ‎2.4.1.3).<br />

○ -j-, -v- og -m-tilhæng kan være både additive og trunkative.<br />

○ -k-, -q- og -r-tilhæng er trunkative, og det samme gælder de fleste -l-tilhæng.<br />

○ De fleste -n-tilhæng er additive, men de fleste -ng-, -nng- og -nn-tilhæng er trunkative.<br />

○ -p-tilhæng er enten trunkative eller dannes med recessivt -r- og er dermed additive.<br />

○ De fleste -s-, -t- og -T-tilhæng er additive, men -ss- tilhæng er trunkative.<br />

Mange tilhæng volder derudover særlige problemer; nærmere oplysning om det enkelte tilhæng<br />

og eksempler på de følgende lydregler må søges i oversigten fra § ‎5.4 og i det alfabetiske<br />

indeks i § ‎<strong>7.</strong>2.<br />

5.1.1 VV + V<br />

Når et tilhæng begynder med vokal, og denne vokal kommer til at støde sammen med lang<br />

vokal i den foranstående base, kan indskydes -v- (hyppigst), -j- eller -g- før tilhænget (jf.<br />

§ ‎2.4.6.3):<br />

v: {÷araq}, {÷arsug-}, {÷arsuk}, {÷er-}, {÷erutə-}, {÷erluer-}, {÷erniar-}, {÷ersi-}, {÷erussi-},<br />

{÷iaa-}, {÷iar-}, {÷ii-}, {÷isor-}<br />

j: {÷allag-}, {÷u-}, {÷umi-}, {÷umisaar-}, {÷ummer-}, {÷usa(a)q}, {÷usaar-}, {÷utigǝ-}<br />

g: {÷innaq}, {÷innar-}<br />

5.1.2 Variabel vokal<br />

Enkelte trunkative tilhæng indledes med en vokal der altid er identisk med den forudgående<br />

korte vokal. Efter lang basevokal indsættes -j-, og det ses da at tilhængets begyndelsesvokal<br />

isoleret er -u-: {÷umi-}, {÷umisaar-}, {÷ummer-}, {÷utigǝ-}.<br />

5.1.3 ÷ia- bliver til ÷aja- efter -ə og -a<br />

Det gælder {÷iaa-} og {÷iar-}.<br />

© Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong> 71

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!