7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk Derivation Nr 5.6.1<br />
saperpoq, kan ikke vb-e: sininneq saperpunga, jeg kan ikke sove; uinneq sapingajappoq, han<br />
kan næsten ikke lukke øjnene op. I ældre sprog kan ablativ af aktionsnominet forekomme:<br />
illarnermit sapilerpoq, han kunne ikke længere grine. Normalt flekteres aktionsnominet<br />
dog ikke i denne position.<br />
Fleksionen af det overordnede verbum gælder hele katatagmet: amaqqut nerineqarneq<br />
ajorput, man spiser ikke ulve (»ulve plejer ikke at blive spist«); kun det overordnede verbum,<br />
ajorput, står i flertal og kongruerer dermed med subjektet, amaqqut – udfyldningsleddet i<br />
katatagmet, nerineqarneq, flekteres ikke.<br />
På samme måde modificerer et tilhæng i det overordnede verbum i et sådant katatagme hele<br />
udtrykket: sinilerpoq, han falder i søvn, af sinig*{÷ler- 2}; sininneq sapilerpoq, han kan ikke<br />
falde i søvn. Det ses at tilhænget {÷ler- 2} i {+neq 1}-konstruktionen flyttes til det overordnede<br />
verbum, men alligevel modificerer {+neq 1}-formen.<br />
Hvis {+neq 1} sættes på en transitiv verbalbase i et katatagme, skal det overordnede verbum<br />
have transitiv form: akilerneq ajorpara, jeg plejer ikke at betale ham, medmindre det forsynes<br />
med et aftransitiviserende tilhæng der så også virker tilbage på {+neq 1}-formen, jf.<br />
ovenfor: akilerneq ajornarpoq, det er umuligt at betale; neriorsuut aalajangerfigineq<br />
ajornanngilaq, det var ikke svært at holde løftet (»løftet var ikke vanskeligt at fastholde«);<br />
nunaqarfiit tamarmik angalaffigineq ajornarneq ajorput, alle byerne plejer ikke at være umulige<br />
at rejse rundt til.<br />
En transitiv endelse modificerer hele verbalsyntagmet: asaneq saperpara, jeg kan ikke holde<br />
af hende; atuarfik una immaqa qimanneq sapissavara, jeg kan måske ikke give slip på den<br />
skole – her er atuarfik una objekt for det samlede udtryk qimanneq sapissavara.<br />
En {+neq 1}-konstruktion hænger dermed så tæt sammen at den i praksis fungerer som et<br />
sammensat ord. If. gældende retskrivning skal udtrykket skrives i flere ord, men nogle<br />
sprogbrugere indsætter en bindestreg: paasineq-ajorpaa, han ved det normalt ikke.<br />
Udfyldningsleddet kan bestå af flere aktionsnominer i paratagme (§ 6.2.3): aqqaanneq<br />
peernerlu ajulerpai, den kunne ikke længere hverken dykke med dem eller slippe af med<br />
dem.<br />
5.6.1.2 Participium (3)<br />
Participium er den traditionelle betegnelse for tre tilhæng der beskriver nogen/noget der er<br />
eller gør noget eller som der bliver gjort noget ved. Selve betegnelsen »participium« giver<br />
principielt ikke megen mening som beskrivelse af netop disse former, alle Nr-tilhæng kunne<br />
med lige så stor ret betegnes som »participier«, dvs. verbalnominer. Når betegnelsen »participium«<br />
alligevel fastholdes, hænger det – ud over traditionen – sammen med at netop<br />
disse former bruges særlig hyppigt som kongruensadled; se § 6.2.4.1.2. I øvrigt svarer grønlandske<br />
participier ofte til danske adjektiver og substantiver: mikisoq, lille; atuagaq, bog<br />
(»noget læst«); allatsi, sekretær (»en skriver«).<br />
5.6.1.2.1 Passivt participium: {÷Taq}, noget vb-et<br />
Passivt participium dannes af transitive verber vha. et tilhæng hvis grundform er {÷Taq}. Varianterne<br />
{±taq}, {±saq}, {÷gaq} og {÷aq} findes også:<br />
○ Vokalstammer ender på -a, -i, -u eller -ǝ: normalt {÷saq}, fx nerisaq, noget spist, af nerivaa;<br />
pigisaq, ejendom, af pigaa. {÷aq} ses i leksikaliserede former: sanaaq, produkt, af sanavaa;<br />
derimod tusaasaq, noget hørt, af tusaavaa.<br />
© Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong> 135