7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
Nogle interjektioner kan forsynes med ledsætning i underordnet modus: sussa qanganit
pajugutit annerulaaraluarunik, det er ligemeget om gaverne bliver lidt større end tidligere.
En interjektion er deriverbar i begrænset omfang: inequnaq, hvor sødt; inequnannguaq,
hvor er hun sød; se § ‎1.2.2.3.
Deriverede interjektioner kan bøjes i flertal: inequnannguit, hvor er de søde; aluunnguit,
hej, kære allesammen. Det samme gælder nogle interjektioner dannet af demonstrativrødder
(§ ‎1.1.1): qassumaa(k), hør, du derinde! Qakkorsii, hør, I derinde!
Andre interjektioner kan deriveres med gruppetilhænget {÷kkut} (§ ‎5.6.2.4) og derved få
flertalsbetydning: aluukkut eller aluukkuut (jf. § ‎4.1.1.4), hej, alle sammen.
Verbalstammer uden verbale endelser kan bruges i følelsesladede udtryk der ikke nødvendigvis
har karakter af interjektioner: tassalu nalunagu pajugutisiaminnik igasorsuit, og
han var helt klar over at de var i fuld gang med at koge en kødgave de havde fået forærende.
6.1.7 Enklitisk partikelneksus
Enklitiske partikler kan danne neksus sammen med pronomen, spørgeord eller partikel. Flere
eksempler kan ses i § ‎3:
○ Pronomen: uangaasiit, der dummede jeg mig som sædvanlig; uangami, hvad med mig?
Uangamitaava, gad vide hvad der vil ske med mig; uangattaaq, sådan har jeg det også;
uangatoq, gid det må blive mig; uangaana, det er mig; illinuna (illit-una), er det din?
○ Spørgeord: sunagooq, hvad blev der sagt? Qangali, hvor er det længe siden! Sooruna,
hvorfor det?
○ Partikel: soorlulusooq angut, det var ligesom det var en mand; ilaana (ila-una), ja, det kan
du tro.
6.2 Syntagmer
Hvert sætningsled kan bestå af flere ord. En grammatisk ordnet gruppe af ord kaldes et syntagme.
I grønlandsk forekommer, som i dansk, fire typer syntagmer: katatagmer, jukstapositioner,
paratagmer og hypotagmer, men karakteristisk særligt for grønlandsk er at et syntagme
kan være inkorporeret; se § ‎6.10.
6.2.1 Katatagmer
Katatagmer består af flere led der gensidigt forudsætter hinanden. Hvis et af leddene udelades,
skifter udsagnet afgørende karakter eller bliver ligefrem ugrammatisk. Et katatagme
består af et overordnet led og et komplement (udfyldningsled) idet et overordnet led i et
katatagme stiller en plads til rådighed i frasen som udfyldes af komplementet.
I en neksus (§ ‎6.1) er der katatagmerelation mellem subjekt og prædikat, for uden det
ene af disse to elementer ophører den pågældende frase med at være neksus. Dog kan subjektet
underforstås og dermed udelades af sætningen hvis det i situationen er tydeligt hvem
eller hvad det er. Det er derfor kun hvis det er umuligt at underforstå et subjekt at en neksus
uden eksplicit subjekt ophører med at være neksus.
Et katatagme kan også dannes af et verbum med et aktionsnomen ({+neq 1}) som udfyldningsled:
sininneq saperpunga, jeg kan ikke sove. Det gælder især verberne ajorpoq,
naluvoq og saperpoq; se § ‎5.6.1.1.5.
164 © Flemming A.J. Nielsen 2013