7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

Derivation Nr ‎5.6.1 www.groenlandskgrammatik.dk
Sådanne nominalfraser udtrykker et abstrakt faktum, en episode eller en tilstand som en
helhed, hvorimod noget personligt erfaret eller konkret videregivet normalt udtrykkes med
verbalfraser.
5.6.1.1.3 Aktionsnomen i oblik kasus
Der findes en række specielle funktioner af aktionsnominet i oblik kasus:
+nermut, terminalis, til at: mersornermut pikkorippoq, hun er dygtig til at sy.
+nermit, +nermut (NG), +nermik (SG), ablativ, terminalis, modalis, på grund af: ulapinnermit,
på grund af travlhed; iluatsitaarinermit, ved at benytte sig af en mulighed (der specificeres
i konteksten); akisunermik, fordi den er så dyr; ungasinnermut, fordi der er så
langt.
En årsagsforklaring af denne type kan stå ganske løsrevet i forhold til hovedverbet og
derfor danne sin egen neksus; se § ‎6.1.2.
Lokativ med personendelse: i løbet af sbjs vb-ning, fx neri*, spise; nerinerani aallaavara, jeg
skød den mens den spiste (»i dens spisning«); ingerla*, bevæge sig; ukiup ingerlanerani, i
årets løb; ukiut ingerlanerini, i årenes løb; ani*, gå ud; aninnginnitsinni, før vi går
({÷nngit}{+neq}).
+nerup nalaani: i løbet af vb-ningen, fx atuartitsi*, undervise; atuartitsinerup nalaani, i løbet
af undervisningen. Hermed kan dannes upersonlige konstruktioner som er analoge med
lokativ med personendelse: atuartitsinermini, i løbet af sin undervisning.
5.6.1.1.4 Almindelige derivater af aktionsnominet
÷koq, forhenværende, aflagt:
+nikoq, en der engang har vb-et: Jyllandimiinnikoq, en der engang har været i Jylland.
+nikuu-, har engang vb-et: Jyllandimiinnikuuvoq, han har engang været i Jylland; Jyllandimiinnikuuit
(interrog.), har du nogensinde været i Jylland?
+nikuunngit-, har aldrig nogensinde vb-et: Jyllandimiinnikuunngilaq, han har aldrig været
i Jylland.
÷qar danner passiv; her må det samlede tilhæng, {+neqar}, naturligvis sættes på et transitivt
verbum: isumagǝ*, tage sig af obj; isumagineqarpit, bliver du betjent?
÷ssaq, fremtid: Piitap tikinnissaa qilanaarivara, jeg glæder mig til Peter kommer (»Peters
fremtidige ankomst«); piuminaraluaqaaq niuertarfinnguamik pigisaqalernissaq, det ville
være rigtig dejligt at få en lille butik. Bemærk possessiv terminalis: tikinnissassinut, når I
kommer hjem.
5.6.1.1.5 Aktionsnomen i katatagme
Aktionsnominet er ofte udfyldningsled i katatagme (§ ‎6.2.1) med især disse fire verber der
alle kan viderederiveres:
ajorpoq, plejer ikke at vb-e: pujortarneq ajorpunga, jeg ryger ikke; kaffisorneq ajorpunga, jeg
drikker ikke kaffe. Kl.: »duer ikke til at –; er langtfra at –«: allanik angusoqarneq ajorpoq,
der er ingen andre der fanger noget; om {+Toqar-}, se § ‎5.4.2.6. Modsætningen ajunngilaq
kan betyde er dygtig til at vb-e: piniarneq ajunngilaq, han er dygtig til fangst.
artorpaa, magter det ikke: kivinneq artorpara, jeg magter ikke at løfte den.
naluvoq, ved ikke hvordan man vb-er: kaffiliorneq naluvunga, jeg ved ikke hvordan man laver
kaffe.
134 © Flemming A.J. Nielsen 2013