7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
De fleste spatiale nominer kan kombineres med tungə*, ofte uden betydningsændring.
Relativendelsen {-ata} (§ ‎4.1.2) kan da reduceres og udtrykket sammensættes til ét ord:
saamiata tungaani saamia(’)tungaani, til venstre for ham. Om {÷tungaa} som tilhæng, se
§ ‎5.6.2.1.
6.5.5 Partitive udtryk
Partitive udtryk kan dannes med ordinaltal; se § ‎6.5.6.3. Her skal omtales de partitive pronominer
ila*, arlaq* og illuk*. De bruges kun med personendelse:
Nunap ilaa, »landets del«, dvs. en del/et stykke af landet.
Nunap ilai, »landets dele«, dvs. dele af landet.
Nunat ilaat, »landenes del«, dvs. et af landene; »landenes dele«, dvs. nogle af landene.
Ilarput, »vores del«, dvs. en af os.
Ilavut, »vores dele«, dvs. nogle af os.
Arlarput, den ene eller den anden af os.
Arlavut, en af vores grupper.
○ Ila* kan referere til en hel klasse og har derfor ikke nødvendigvis partitiv betydning:
uumasut ilaat, nogle dyr eller nogle af dyrene.
Verbale partitive udtryk kan fås ved at derivere ila* med det transitive Vbr-tilhæng
{÷gə- 1} (jf. § ‎5.4.1.4.1): atuakkiaasa ilagaat Myter og sagn fra Grønland, »hans bøger har
Myter og sagn fra Grønland som deres del«, dvs. en af hans bøger er Myter og sagn fra
Grønland.
Et sådant udtryk kan opbygges meget kompliceret: Bussinik ingerlatseqatigiiffiup ajornartorsiutaasa
ilagaat meeqqat ilaanni 30-t ataatsikkut bussertillutik issiavinnik aserorterisarsimaneri
igalaanillu kigartuisarsimaneri, »busdriftens problemer havde som deres
del børns, når nogle gange 30 på én gang kørte med bussen, hærværk på sæderne og ridsen
på vinduerne«, dvs. et af problemerne for busdriften har været at når 30 børn ad
gangen nogle gange har kørt med bussen, så har de ødelagt sæderne og ridset vinduerne.
○ I spørgsmål bruges arlaq*, en af dem; se § ‎6.8.
I forhold til ila* understreger arlaq* i højere grad den enkelte del af helheden: arlaat,‌
frit valg (»en af dem«); ullut arlaanni, en eller anden dag; arlaatigut, på en eller anden
måde; arlatsinnut, til en/nogle af os (og ikke andre); ilatsinnut, til en/nogle af os (som repræsentant(er)
for helheden); arlartik igiaarpallaarsimanerarpaat, de sagde (begge to) at
den anden havde skudt for tidligt.
Deriveret med {÷qar-}, {÷qanngit-} og {÷lik} betyder arlaq* flere, hhv. få: periarfissat arlaqarput,
der er flere muligheder; arlaqanngitsut, nogle få; ullut arlallit, flere dage.
○ Illuk* bruges om den ene af et sammenhørende par: kamimma illua, min ene kamik.
6.5.6 Talord
Grønlandsk har kardinaltal (en, to, tre osv.), gruppetal og ordinaltal (første, anden, tredje
osv.).
6.5.6.1 Kardinaltal
1 ataaseq; 2 marluk; 3 pingasut; 4 sisamat; 5 tallimat; 6 arfineq, arfinillit; 7 arfineq-marluk;
8 arfineq-pingasut; 9 qulingiluat, qulaaluat; 10 qulit; 11 aqqaneq, aqqanillit, isikkaneq, isikkanillit;
12 aqqaneq-marluk, isikkaneq-marluk.
176 © Flemming A.J. Nielsen 2013