7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
året; unnuaq assut annernarpoq, i nat gjorde det meget ondt; ukioq qulinik puisippunga,
i år har jeg fanget ti sæler.
• Lokativ: qaammatini sisamani Nuummiippunga, jeg var i Nuuk i fire måneder; 2008-imi
Kalaallit Nunaannukarpunga, i 2008 rejste jeg til Grønland; aasami piliniarluartariaqarpugut,
om sommeren må vi forsøge at samle rigeligt forråd.
○ Vialis kan bruges om gentagne tidspunkter og periodeangivelser; verbet har da tilhænget
{+Tar- 1} (§ ‎5.4.3.3): ullaakkut kaffisortarpunga, om morgenen drikker jeg kaffe.
Vialis kan også bruges ved præciseret tid: unnuakkut nuup illuani sinippunga, om natten
sov jeg i huset på næsset. Det er obligatorisk når en tidsangivelse nærmere præciserer et
forudgående mere generelt tidsudtryk: 1970-imi aasakkut, i sommeren 1970; ippassaq ullaakkut,
i går morges. Vialis bruges ikke ved andre helligdage end søndag: sapaatikkut,
om søndagen.
○ Terminalis kan bruges om kommende tid: aasamut, til sommer. Normalt bruges dog tilhænget
{+gu 2} (§ ‎5.6.3.6): aasaru.
Terminalis kan også markere et forløb i tid: unnugiaq, aftenstund; unnugiarsuarmut,
langt ud på natten.
Terminalis kan betyde i løbet af: isikkat unnuaannarmut ajorunnaarnissaat qularisariaqanngilaq,
man kan være sikker på at fødderne kommer sig i løbet af natten.
6.7.3 Dato og ugedag
En dato står i absolutiv eller lokativ og udtrykkes som et possessorforhold: februaarip aappaa/aappaani,
den anden februar.
Om den første i en måned bruges aallaqqaat, begyndelse: januarip aallaqqaataa/aallaqqaataani,
den første januar.
Possessummarkøren kan være flertal pga. et underforstået ulluisa: januarip (ulluisa) aallaqqaataat/aallaqqaataanni,
»(på) januars (dages) begyndelse«, dvs. den første januar; apriilip
qulingiluaat, den niende april.
En periode afgrænset af to datoer kan udtrykkes sådan: Piffissami ataasinngorneq januarip
femogtyvianiit (25-niit) ataasinngorneq februarip aallaqqaataa (1-taa) ilanngullugu, i tiden
fra mandag den femogtyvende januar til og med mandag den første februar; apriilip sisamaanniit
qulingannut, fra den fjerde til den tiende april; apriilip sisamaanniit qulingata
tungaanut, d.s.
En fortidig ugedag udtrykkes som et verbum i konjunktiv, jf. § ‎6.6.9.5: marlunngormat, i
tirsdags. En fremtidig ugedag står i konditionalis (§ ‎6.6.9.6): sapaatiuppat, på søndag. Andre
helligdage end søndage er derimod nominer i lokativ eller terminalis: piinsip ulluani, pinsedag;
piinsimut, til pinse; juulliaqqami, juleaften.
6.7.4 Tidsadverbier og særlige tidsudtryk
Alle tidsudtryk kan bøjes i kasus, også tidsadverbier: qanganit, i forhold til tidligere; qaqugukkut,
hvornår; aqagu, i morgen; aqaguani, dagen.
I tidsudtryk kan op til tre oblikke kasusendelser kombineres. Hvis ablativ kommer sidst i
en sådan gruppe kombinerede endelser, bruges normalt varianten {÷rnit}:
Lokativ og ablativ: ullumimit/ulluminit/ullumernit, fra i dag; taamanernit, fra da af.
Lokativ og terminalis: ullumimut, indtil i dag.
Lokativ og vialis: ullumikkut, nu til dags eller i løbet af i dag; ilaannikkut, engang imellem
(fortid).
194 © Flemming A.J. Nielsen 2013