7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Typologien i grønlandsk
1.2.5 Enklitisk partikel (efterhæng)
En enklitisk partikel kan føjes til bøjningsendelsen og fungerer på samme måde som en selvstændig
partikel, dvs. som konjunktion eller adverbium: takuaalu, og han så det. En oversigt
over enklitiske partikler ses i § ‎3. Deres antal er begrænset, og der er kun få kombinationsmuligheder.
1.3 Grønlandske ord
Svarende til de fem morfemtyper (§ ‎1.2) kan et grønlandsk ord inddeles i fem felter hvoraf
nogle kan stå tomme i den konkrete form: præfiks–rod–derivativ–fleksiv–enklitisk partikel.
Som eksempler i nedenstående skema er brugt ordene taamalu, og sådan, og sulinngiffinni,
i min ferie. Skemaet illustrerer at felterne præfiks, rod og derivativ tilsammen danner en base.
Denne base kan i sig selv udgøre en stamme, men kan også viderederiveres til en ny
stamme. Når de enkelte elementer af et ord sammenføjes, sker det under indflydelse af lydreglerne
anført i § ‎2.4:
STAMME
BASE
Præfiks Rod Derivativ
Bruges kun
ved demonstrativrødder.
{ta-}
÷
Nominal-, verbal-,demonstrativ-
eller
partikelrod.
ima
suli*
Ikke obligatorisk, men helt op til tolv derivativer
er almindeligt ved nominal- og
verbalrødder. Demonstrativer, adverbier
og interjektioner er deriverbare i mere
begrænset omfang.
÷
{÷nngit-}
÷
{+’vik 1}
Fleksiv
Normalt ikke
ved partikel.
÷
{-m-}{±ni}
Enklitisk
partikel
Ikke obligatorisk,
højst
tre.
{+lu}
÷
Det ses at i ordet taamalu er elementet taama både base og stamme. Ordet har præfiks,
{ta-}, rod er demonstrativroden ima, men der er ingen derivativer, og også feltet for fleksiver
er tomt da taama er et adverbium og derfor ikke bøjes.
I ordet sulinngiffiini er der ikke mulighed for et præfiks fordi roden, suli*, arbejde, ikke er
en demonstrativrod, men en verbalrod. Den efterfølges af derivativet {÷nngit-}, der er en
verbal nægtelse: arbejde-ikke. Rod og derivativ danner tilsammen en verbalbase der kan
bruges som et selvstændigt ord og forsynes med fleksiv (§ ‎4.3): sulinngilaq, hun arbejder ikke,
men her omdannes den i stedet til nominalbase med derivativet {+’vik 1}, tid eller sted
hvor man gør noget, her tid eller sted hvor man ikke arbejder. Nominalbasen er ikke viderederivet
og er derfor identisk med stammen. Af disse tre morfemer, suli*{÷nngit-}‌{+’vik 1},
dannes, under indflydelse af lydreglerne i § ‎2.4, nominet sulinngiffik som videre forsynes
med bøjningsendelse for første person og lokativ (§ ‎4.1): sulinngiffinni, i min ferie.
1.3.1 Stamme
Stammen er den del af ordet der står før evt. bøjningsendelser. Den kan være identisk med
roden (illu, hus), men vil ofte være sammensat af en rod og et eller flere derivativer (illorsuatsiaq,
et ret stort hus). Hvis stammen kan viderederiveres, er den identisk med en base.
© Flemming A.J. Nielsen 2013 15