7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
qaatigalugu tussiutigaat, de indledte med kateketens yndlingssalme (»de havde kateketens
yndlingssalme som salme idet de havde den som indledning«).
○ Opremsning: illoqarlunilu biileqarpoq, han har bil og hus; hovedverbet kommer normalt
sidst.
○ Kontemporativ har samme modalitet som det verbum den er underordnet: qilaap qaarajunnerani
qaammaqqutit pinngorlit qaamasuullutik, der skal komme lamper på himmelbuen,
de skal være lys; aperujussuaqimmat pueqqorlunilu, fordi der kom kolossalt meget
sne og (fordi) det var koldt.
○ I ældre sprog kan en kontemporativform af samme verbalstamme som hovedverbet virke
forstærkende: aalajangerluni aalajangerpoq allamik nunaqarfissarsiussalluni, han var fast
besluttet på at lede efter et andet sted at bo.
○ Subjektssætninger kan oversættes med infinitiv. Det forekommer ved vurderingsverber.
Intransitive verber har da personendelse for 4. pers. sing. som markør af det upersonlige:
aperissalluni pisariaqanngilaq, det er ikke nødvendigt at spørge; sisoraarluni nuannerpoq,
det er dejligt at stå på ski. Konstruktionen forekommer også med transitive verber: qimmeq
pitullugu pitsaanerussaaq, det vil være bedre at binde hunden.
○ Ved objektssætninger kan hovedverbet være transitivt eller intransitivt: akilerlugu nalunngilara,
jeg ved at jeg har betalt den; pujortassaarsinnaallunga neriuppunga, jeg håber
jeg kan holde op med at ryge. Også her kan en oversættelse med infinitiv være på sin
plads: ooqattaassavara kalaallisut allallunga, jeg vil prøve at skrive på grønlandsk.
6.7 Tid og klokkeslæt
6.7.1 Grammatisk tid
Tid kan udtrykkes ved derivation (§ ‎5.5.1). Der skelnes mellem hidtil-tid (nutid og fortid) og
fremtid. Hvis tiden ikke er præciseret, er der altid tale om hidtil-tid, dvs. nutid eller fortid:
nerivoq, han spiser eller han spiste; nerissaaq, han skal spise.
Også nominer kan deriveres med tidsbetydning (§ ‎5.6.3.6): illuusimasoq, et forhenværende
hus; illussaq, et kommende hus.
Hvis et nomen refererer til noget man ikke har, men som efterspørges, skal det deriveres
i fremtid; det gælder naturligvis også hvis nominet er inkorporeret: sulisussarsiorput, de søger
personale.
Fremtid bruges også når nominet refererer til noget som endnu ikke eksisterer: norsassaq
inilersoq, et næsten færdigt kastetræ.
6.7.2 Periodeangivelser og tidspunkter
Nominer der markerer tid, står i absolutiv, lokativ, vialis og terminalis. Tidsudtryk står normalt
først i sætningen.
○ Absolutiv og lokativ bruges om tidspunkter og perioder. Der ser ikke ud til at være forskel
i betydning:
• Absolutiv: ukioq ataaseq kalaallisut ilinniarpoq, han har gået til grønlandsk i et år; inunngorpoq
ukioq 1879, han var født i 1879; aasaq manna Kalaallit Nunaannut aallassaaq,
til sommer rejser han til Grønland; aatsaat upernaaq inerpoq, han blev først færdig i for-
© Flemming A.J. Nielsen 2013 193