7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nominer www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />
timmiaq, fugl, timmissap, timmissat (fugle)/timmiat (inderpels af fugleskind), timmissamik<br />
uu(g)aq (fjordtorsk), uukkap, ukkat, ukkamik<br />
De fleste stammer på -iak er stærke (§ 4.1.4.2) og har ikke gemination:<br />
aasiak, edderkop, aasiaap, aasiaat, aasiammik<br />
○ Tilhænget {÷tsiaq 1}, ret stor N (§ 5.6.3.1), har vokalgeminering:<br />
umiatsiaq, båd, umiatsiaap, umiatsiaat, umiatsiaamik<br />
4.1.4.1.4 Tilhænget {÷nnguaq} (lille N)<br />
Dette tilhæng bruges meget hyppigt (§ 5.6.3.1). Tilhænget bøjes stærkt i de kongruerende<br />
kasus, men svagt i de oblikke kasus. Før endelser og tilhæng der begynder med vokal, forsvinder<br />
-aq: paninnguaq, lille datter, paninnguup, paninnguit, paninnguamik; paninnguuvoq.<br />
4.1.4.2 Stærke (up-bøjede) stammer: -k, -eq, -aq<br />
Stærke nominalstammer ender i abs. sing. på -k, -eq eller -aq. Alle ord dannet med {+neq}<br />
(§§ 5.6.1.1, 5.6.1.3) og {÷innaq} (§§ 5.6.1.3, 5.6.3.2) samt erneq (søn) og akunneq (mellemrum,<br />
time) er stærke. Det samme gælder de fleste ord på -k.<br />
Stærke nominer bevarer udlydskonsonanten i de oblikke kasus og ved enkelte personendelser<br />
(se § 4.1.2).<br />
De har normalt endelserne -up i relativ, -k i dualis (historisk form) og -it i flertal.<br />
4.1.4.2.1 Stærke, regelmæssige nominer: -k<br />
Som stærke, regelmæssige nominer anses her de k-stammer der mister den udlydende konsonant<br />
i de kongruerende kasus uden for abs. sing., men bevarer den i de oblikke kasus:<br />
akkak, farbror, akkaap, akkaat, akkammik; akkatsik (poss. 3. pers. plur.)<br />
inuk, menneske, inuup, inuit, inummik; inutsik; dualis inuk eller måske inuuk<br />
panik, datter, paniup, paniit, panimmik; panitsik<br />
4.1.4.2.2 Stærke nominer med geminering: -k<br />
Geminerende k-stammer kan forsynes med svage endelser i de kongruerende kasus. De oblikke<br />
kasus gemineres ikke (i modsætning til geminerende svage nominer, § 4.1.4.1.3):<br />
atilik, ved navn, atillip/atillup (atiliup), atillit, atilimmik<br />
kamik, kamik, kammip (kamiup), kammit/kanngit (kamiit), kamimmik<br />
malik, bølge, mallip (maliup), mallit, malimmik<br />
savik, kniv, saviup, saviit/saffit, savini/saffi, savimmik<br />
umik, skæg, forhæng, umiup, umiit, umimmik; umma/unnga/umia, umii<br />
Ord på -vik kan have geminering i historiske dualisformer:<br />
ivik, græsstrå, ippik<br />
savik, kniv, sappik<br />
4.1.4.2.3 Nasalerende, stærke k-stammer<br />
Seks oprindelige k-stammer nasaleres før endelser der begynder med vokal; stammens oprindelige<br />
-k forvandles da til -ng. I abs. sing. kan stammekonsonanten fremstå som -k, -q eller<br />
helt mangle:<br />
assi (billede), assinga<br />
killeq (grænse, kant), killinga<br />
mumik (side af et blad i en bog), muminga (dens bagside, dvs. vrangen)<br />
40 © Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong>
Change language