7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nominer www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />
hund. Possessor står i relativ kasus, possessum har personendelse i den kasus der passer<br />
med den syntaktiske kontekst: Piitap qimmia takusaqarpoq, Peters hund så noget; Piitap<br />
qimmiata Piitaq takuaa, Peters hund så Peter.<br />
○ En oblik kasusendelse kan føjes til noget ejet og står da sidst i ordet. Personendelsen antager<br />
i så fald indlydsvarianten af relativ kasus: qimmerput, vores hund; qimmitta qitsuk<br />
takuaa, vores hund fik øje på katten; qitsuk qimmitsinnit takuneqarpoq, katten blev opdaget<br />
af vores hund.<br />
○ 1 pers. plur. før oblik kasusendelse har en sjældent anvendt alternativ form, {-gutsin-},<br />
som man kan støde på i ældre tekster: piniartuusugutsinni, hos os der er fangere. Hermed<br />
fokuseres i særlig grad på os. Sammenlign dobbeltformen uagutsinni/uatsinni, hos<br />
os (§ 4.1.5.2).<br />
○ Et nomen med personendelse er determineret, jf. § 6.5.1, og denne funktion kan være<br />
primær i konteksten: nipaanit ilisaraara, jeg kender ham på stemmen (»… fra hans stemme«).<br />
○ Personendelse i 4. person bruges hvis possessor også er subjekt i sætningen, eller hvis et<br />
andet forudgående nomen har samme possessor: Piitap qimmini takuaa, Peter fik øje på<br />
sin hund; Piitap qimmia qitsunilu, Peters hund og kat. Se nærmere i § 6.4.1.<br />
Endelsen for 4. pers. sing. er -i ved enkelte ord: arni (sin mor, af arnaq), erni (sin søn, af<br />
erneq), erninngui (sin lille søn, af erninnguaq), naalakki (sin herre, af naalagaq), niaqqi (sit<br />
hoved, af niaqoq), nukki (sin yngre søskende af samme køn, af nuka), nulii (sin kone, af<br />
nuliaq), orngi (sin armhule, af uneq; også hans armhuler, dvs. unii), panni (sin datter, af<br />
panik).<br />
Ældre former af samme type er aappi (sin fælle, af aappaq), atii (sit navn, af ateq), nissi<br />
(sit ben, af niu), saffi (sin kniv, af savik), tuffi (sin skulder, af tui), tuppi (sit telt, af tupeq),<br />
uii (sin mand, af ui), ukussi (sin svigerdatter/svigerinde, af ukuaq), umii (sin konebåd, af<br />
umiaq).<br />
4.1.3 Historiske personendelser<br />
Disse to skemaer<br />
over nominale personendelser<br />
er hentet<br />
fra Kleinschmidts<strong>grammatik</strong><br />
(1851):<br />
36 © Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong>
Change language