7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk Syntaks<br />
6.2.2 Jukstapositioner<br />
Jukstapositioner er ordsammenstillinger der er så tæt forbundne at kun sidste led behøver<br />
bøjningsendelse der i givet fald modificerer hele udtrykket: kommuneqarfik Sermersooq,<br />
Sermersooq kommune; Atuarfik Gammeqarfiup allaffiani, på Gammeqarfik-skolens kontor;<br />
Fritidshjemmet Qajaasani, i fritidshjemmet Qajaasat.<br />
Hvis et stednavn indgår, kan det stå først, i relativ kasus. Et sådant syntagme markerer sig<br />
som jukstaposition ved at andet led ikke behøver personendelse (sml. § 6.2.4.1.1): Nuup Katersortarfik,<br />
Nuuk Forsamlingshus; Nuussuup Pisiffimmut, til Pisiffik Nuussuaq.<br />
Jukstapositioner med samme kasusendelse på begge led forekommer: niuertorsuup Petersenip<br />
qitornai, storkøbmand Petersens børn. Som det ses, ville en tilsvarende konstruktion<br />
være umulig på dansk: storkøbmands* Petersens.<br />
6.2.3 Paratagmer<br />
Et paratagme består af sideordnede led der hver for sig kan varetage samme funktion i sætningen<br />
som hele paratagmet: Flemming Viktorialu angerlarput, Flemming og Viktoria tager<br />
hjem. Her er hele paratagmet tilsammen subjekt i sætningen, men hvert enkelt led i paratagmet<br />
kan varetage samme funktion. Blot skal verbets personendelse ændres så kongruens<br />
(§ 6.3) opretholdes: Flemming angerlarpoq, Flemming tager hjem.<br />
Hvis paratagmet består af ord der danner par, især om mand og kone, kan det første led i<br />
paratagmet have normal kasusbøjning, men det andet har personendelse i 4. pers. og står i<br />
absolut kasus: Olsenip nuliilu Jensenikkut ikiorpaat, Olsen og hans kone hjælper familien Jensen;<br />
om den første i et par bruges ofte {÷kkut} (§ 5.6.2.4): Giitioorsuakkut nuliilu, Store Gideon<br />
og hans kone.<br />
Verber i paratagme kan stå uden sideordnende konjunktion: aasakkut tiffararaat tuttunniarlutik<br />
tasersuarni eqalunniarlutik, om sommeren begav de sig ind i landet for at gå på<br />
jagt efter rensdyr (og) fiske ørreder i de store søer; her danner to kontemporativformer paratagme.<br />
I dette eksempel ses to participium passiv-former der bedst forstås som paratagme selv<br />
om der heller ikke her er en sideordnende konjunktion: oqaluttualiani atuartakkavut tusaamasavut,<br />
det som vi har læst (og) hørt om i romaner; om passivt participium med personendelse,<br />
se §§ 5.6.1.2.1.1 og 6.2.4.1.2.<br />
Et paratagme kan være inkorporeret. Det er tilfældet når et verbum med inkorporeret<br />
objekt også har et eksternt, oblikt objekt: Ilinnut guutiliuutissanngilatit qiperukkanik assilissanilluunniit,<br />
du må ikke lave dig guder eller udskårne billeder; se § 6.10.1.1.1.<br />
6.2.4 Hypotagmer<br />
Et hypotagme har en kerne og et eller flere underordnede led, kaldet adled. Kernen kan alene<br />
varetage samme funktion i sætningen som hele hypotagmet uden at sætningen skifter<br />
afgørende karakter.<br />
Man kan skelne mellem nominale, verbale og inkorporerede hypotagmer; om inkorporerede<br />
hypotagmer henvises til § 6.10.<br />
6.2.4.1 Nominale hypotagmer<br />
Et nominalt hypotagme består af en nominal kerne der kan være modificeret af adnominale<br />
adled. De mest almindelige adnominale adled er possessoradled, oblikt adled og kongruensadled;<br />
alle tre typer er i sig selv nominale hypotagmer med kerner der hver for sig kan ud-<br />
© Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong> 165
Change language