7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Verber
○ Det positive modusmærke {+na} bruges i 2. pers. sing. uden personendelse og udtrykker
en venlig opfordring eller et godt ønske (hortativ): sinilluarna, sov godt! Peqqissilluarna,
god bedring! I moderne standardsprog bruges hortativ vist som hovedregel kun ved
Vbsub-tilhænget {+gi-} (§ ‎5.5.4.2): anigina, kom nu ud! Iserina, kom dog ind! {+gi-} kan udelades
ved r-stammer: iserna. Historisk har formen været i brug også ved andre stammer.
○ Formen du skal vb-e ham/hende har den særlige endelse {+guk}, {÷(j)uk} efter vokalstamme:
akiuk, svar ham! Takuuk, se (det)! Ə assimilieres da til u: attaveqarfiguuk (attaveqarfigǝ*),
kontakt ham!
○ I transitiv imperativ med objekt i 1. pers. plur. er subjektet umarkeret: akitigut, svar os!
○ Transitiv imperativ med subjekt i 1. pers. plur. har {+ti-} i stedet for {+tsi-}.
○ Transitiv imperativ med subjekt i 2. pers. plur. har {+si-} i stedet for {÷ssi-}. Formen I skal
vb-e os reduceres yderligere til {+tigut}: akitigut, svar os!
○ Efter tilhænget {+gi-} (se nedenfor) bliver {-ti-} altid til {-si-}.
○ De transitive endelser {÷nnga} og {÷kkit} er trunkative, dvs. et udlydende -r- i stammen
forsvinder: ikiunnga, hjælp mig; ikiukkit, hjælp dem (af ikiorpaa).
○ Negativ intransitiv imperativ er identisk med negativ kontemporativ (§ ‎4.3.5.3.8).
○ Ved r-stammer har negativ imperativ former med og uden n. Ved intransitive former
gælder det kun plur. Ved transitive former gælder det når subjektet er plur. samt formen
{-natigut} der også bruges når subjektet er sing.
○ Vbsub-tilhænget {+gi-} (§ ‎5.5.4.2) bruges meget hyppigt ved imperativ og danner særlige,
reducerede personendelser.
○ Vbsub-tilhænget {+gallar- 2} danner også reducerede personendelser; se § ‎5.5.4.2.
4.3.5.3.5 Konjunktiv ({+ga-} / 3. pers. {+’m-} / neg. {÷nnginna-})
I forhold til grundskemaet (§ ‎4.3.5) og de generelle lydregler (§ ‎4.3.5.1) opviser konjunktiv
kun ganske få uregelmæssigheder:
○ Intransitive former har konsekvent personendelser i relativ form, og der indskydes et stavelsesdannende
a mellem {+’m-} og personendelse: animmat, da han gik ud.
○ {-mik-}{-tigut} og {-mik-}{-si} reduceres til hhv. {-misigut} og {-misi}: akigamisigut i stedet
for akigamitsigut*, da de svarede os.
○ Stammer dannet med {÷gǝ-} og {÷qǝ-} kunne i ældre sprog danne nasalerede konjunktivformer
med {-nga-} som modusmærke i alle former; ǝ blev da til a, jf. § ‎2.4.6.4: ajoqangat†
i stedet for ajoqimmat, fordi det var rigtig ærgerligt; nuaqangama† i stedet for nuaqigama,
fordi jeg var så forkølet; ersigangagu† i stedet for ersigimmagu, fordi han frygtede
det. If. AT (1727) brugtes disse former konsekvent, i OF (1801) er de endnu mulige,
men i de senere trykte grammatikker ses de ikke.
○ Med Vbconj-tilhænget {+gaan-} er modusmærket altid {+ga-}; se § ‎5.5.5.2.
4.3.5.3.6 Konditionalis ({+gu-} / 3. pers. {+’p-})
Konditionalis har samme personendelser som konjunktiv bortset fra når subjekt er 4. pers.
Her erstattes {-mi(-)} konsekvent af {-ni(-)}: akigunik, hvis de svarer, sml. akigamik, da de
svarede (intr.).
© Flemming A.J. Nielsen 2013 55