7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

Recommendations

Info

Vestgrønlandsk grammatik © Flemming A.J. Nielsen 2013 Bogen kan indtil videre frit downloades fra www.groenlandskgrammatik.dk Teksten er under udvikling, og nye versioner offentliggøres derfor løbende. flemming@groenlandskgrammatik.dk
Forord Grønlandsk tilhører en sproggruppe, eskimoisk, der er opstået i Alaskas kystområder; her er den sproglige diversitet stadig markant større end i de andre regioner hvor der tales eskimoiske sprog. Fra Alaska har disse sprog bredt sig mod øst og vest til kysterne af Tjukotka, Canada og Grønland hvor de i dag i alt tales af ca. 90.000 mennesker. Eskimoisk fordeler sig i tre grupper hvoraf én nu er uddød: Yupik-sprog tales i den østligste del af Tjukotka (naukanski yupik mod nord og centralsibirisk yupik mod syd og på St. Lawrence-øen), nogle øer i Bering-strædet og først og fremmest i det sydlige Alaska (centralalaskansk yupik og alutiiq yupik) af ca. 10.000 personer. Inuit-sprog tales i det nordlige Alaska (iñupiaq), i Canada (inuktun mod vest, inuktitut i øst: Nunavut, Nunavik (det nordligste Quebec) og Nunatsiavut (Labrador)) samt i Grønland (kalaallisut). De fire yupik-sprog er ganske forskellige indbyrdes, men inuit-sprogene danner et dialektkontinuum over et kolossalt geografisk område. Iñupiaq, inuktun, inuktitut og kalaallisut må derfor betragtes som hoveddialekter af det samme sprog. Den tredje gren af eskimoisk består af et enkelt sprog, sirenikski, der blev »opdaget« så sent som i 1895 i nogle landsbyer i den sydlige del af Tjukotka-halvøen. Allerede i 1980 var der kun to ældre mennesker tilbage der talte sirenikski; sproget uddøde helt i 1997. Det var tydeligt eskimoisk, men dog så forskelligt i forhold til både yupik og inuit at sirenikski må anses for at have udgjort sin egen gren af de eskimoiske sprog. Eskimoisk er beslægtet med aleutisk der i dag tales af færre end 100 personer hvoraf langt de fleste er ældre mennesker. Der er ikke med sikkerhed påvist slægtskab til andre sprog, men der er markante korrespondenser mellem eskimoisk-aleutiske, palæosibiriske og altaiske sprog. Derimod er der ingen indicier for et slægtskab mellem eskimoisk-aleutisk og de nordamerikanske nabosprog. En grundig introduktion til inuit-sprogene i et eskimoiskaleutisk perspektiv, dog med hovedvægt på inuktitut, er Louis-Jacques Dorais’ The Language of the Inuit fra 2010; heri findes også en meget omfattende bibliografi. Man kan skelne mellem tre grønlandske dialektgrupper: nordgrønlandsk i Thule-området, østgrønlandsk på østkysten og vestgrønlandsk på vestkysten syd for Kap York. Denne bog behandler centralvestgrønlandsk, som i dag er officielt sprog i Grønland, og lader de andre inuit-dialekter ude af betragtning. Enkelte dialektvarianter som høres i Nuuk, er dog medtaget. Centralvestgrønlandsk tales, lidt varierende, i Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk, men udbredes over hele Grønland som sprognorm i både de trykte og elektroniske medier. Benævnelsen »centralvestgrønlandsk« beror på en historisk tilfældighed. Sproghistorisk set befinder Nuuk-dialekten sig i et yderområde fordi denne egn er blandt de sidste der blev koloniseret af inuit efter at nordboerne havde forladt Grønland midt i 1400-tallet. Ca. 50.000 mennesker menes i dag at have grønlandsk som modersmål. Hovedvægten er lagt på nutidigt grønlandsk skriftsprog, og beskrivelsen bygger på den aktuelle lingvistiske forskning i kombination med egne iagttagelser. Grønlandsk deler skæbne med mange andre små sprog i den forstand at det, trods næsten 300 års forskning, er dårligt beskrevet i sammenligning med verdens store sprog; der er derfor stadig gåder at opklare. Terminologien afviger i nogen grad fra gængse beskrivelser af grønlandsk, men af hensyn til bogens brugbarhed bruges også mere traditionelle grammatiske betegnelser. Især har jeg fundet det nødvendigt at karakterisere verberne på en ny måde så der opereres med fire diateser, her forstået som kombinationer af tre parametre der hver har to mulige tilstande: aktionsart (aktiv/passiv), agentivitet (agentiv/nonagentiv) og transitivitet (transitiv/intransi- © Flemming A.J. Nielsen 2013 3
Page 1: Gr ammatik Nuuk, 7. juni 2013
Page 5: www.groenlandskgrammatik.dk Forord
Page 9 and 10: Notation og forkortelser Se også
Page 11 and 12: 1 Typologien i grønlandsk Her give
Page 13 and 14: www.groenlandskgrammatik.dk Typolog
Page 19 and 20: 2 Skrift og lyd Her introduceres gr
Page 21 and 22: www.groenlandskgrammatik.dk Skrift
Page 23 and 24: www.groenlandskgrammatik.dk Ny og g
Page 25 and 26: www.groenlandskgrammatik.dk Morfofo
Page 27 and 28: www.groenlandskgrammatik.dk Morfofo
Page 29 and 30: 3 Enklitiske partikler En enklitisk
Page 31: www.groenlandskgrammatik.dk Enkliti
Page 34 and 35: Nominer www.groenlandskgrammatik.dk
Page 44 and 45: Pronominer www.groenlandskgrammatik
Page 46 and 47: Demonstrativer www.groenlandskgramm
Page 48 and 49: Demonstrativer www.groenlandskgramm
Page 50 and 51: Verber www.groenlandskgrammatik.dk
Page 52 and 53:
Verber www.groenlandskgrammatik.dk
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
subjekt jeg du han hun han hun selv
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
subjekt jeg du han hun han selv vi
Page 64 and 65:
Egedes verbalformer www.groenlandsk
Page 66 and 67:
Fabricius’ verbalformer www.groen
Page 68 and 69:
Fabricius’ verbalformer www.groen
Page 71 and 72:
5 Derivation (intern grammatik) Der
Page 73 and 74:
www.groenlandskgrammatik.dk Derivat
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
6 Syntaks (ekstern grammatik) Synta
Page 159 and 160:
www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
7 Indeks I de første to indeks gæ
Page 205 and 206:
www.groenlandskgrammatik.dk Uregelm
Page 207 and 208:
www.groenlandskgrammatik.dk Tilhæn
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
www.groenlandskgrammatik.dk Histori
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
www.groenlandskgrammatik.dk Stikord
Page 227 and 228:
Page 229:
Page 232 and 233:
Bibliografi www.groenlandskgrammati
show all

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?