7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
tydeligt underordnet den anden. Konjunktivformen i underordnet funktion markerer subjekt
i 3. person og udtrykker en årsag til den overordnede sætning. Men i den sætning hvor konjunktiv
har overordnet funktion, kan 3. person ikke bruges, og verbet markerer derfor subjekt
i 4. person.
Når konjunktiv står i underordnet funktion, udtrykker formen typisk fortid eller årsag (da,
fordi) i forhold til det overordnede verbum. Konjunktivsætningen står da før den overordnede
sætning som adverbalt adled (§ ‎6.2.4.2): sinnartoorama inortuivunga, jeg kom for sent
fordi jeg havde sovet over mig; Qaarsuniikkavit qimmeqarpit, havde du hund(e) da du var i
Qaarsut?
En fortidig ugedag udtrykkes som et verbum i konjunktiv: marlunngormat, i tirsdags; sapaatiummat,
i søndags.
Konjunktiv kan også bruges i subjekts- og objektssætninger: nunaqarfiillu tamaasa soorunami
pilersorsinnaannginnatsigik aamma inunnut paasinassagaluarpoq, at vi selvfølgelig ikke
kan forsyne alle bopladser, burde også være indlysende for folk; sunaaffa naluat Kangaamiuni
qallunaaqqanik tallimanik atuartoqarmat, du ved nok ikke at der er fem små danske
skolebørn i Kangaamiut.
{÷ssa- 1} med konjunktiv kan udtrykke hensigt (§ ‎5.5.1): suut tamaasa ajunngitsunngorteqqikkumavai
eqqissiniassagamik, han ville gøre alt godt igen for at de kunne leve i fred;
umiarsuaq nioqqutissanik usilersorpoq Kangaamiunukassagami, skibet lastede varer for at
sejle til Kangaamiut.
6.6.9.6 Konditionalis
Formmæssigt er konditionalis en nær variant af konjunktiv, men konditionalis bruges i mere
begrænset omfang og i mere specifik betydning. Konditionalis refererer altid til fremtiden eller,
i kombination med fremtidstilhæng, det usikre.
Konditionalis bruges i ledsætninger i betydningen når eller hvis: aggerpat, når han kommer;
qiaannarpat tuttunik takugunik persuusseqatigiumanngilaa, hvis han bare græd når de
så rensdyr, ville han ikke have ham med på jagt. Usikkerhed kan udtrykkes med fremtidstilhæng
eller {+sinnaa-} (§ ‎5.4.2.5): unnugu aggissappat, hvis han kommer i aften; derimod unnugu
aggerpat, når han kommer i aften.
Hovedverbet skal altid være i fremtid: iseruit takussavat, når du kommer ind, ser du den;
piffissaqassaguma unnugu aggissaanga, hvis jeg har tid, kommer jeg i aften; piffissaqaruma
unnugu aggissaanga, når jeg har tid, kommer jeg i aften.
En fremtidig ugedag udtrykkes som verbum i konditionalis: marlunngorpat, på tirsdag;
sapaatiuppat, på søndag.
Om gentagen fremtid bruges {÷ssagaan-} med konjunktiv; se § ‎5.5.5.2 under {+gaan-}.
Betingede udtryk kan dannes med konditionalis i betingelsesbisætningen og konjunktiv
fremtid i eftersætningen: taamaaliussagutta toqussagatta, hvis vi gør det, dør vi.
En betinget ledsætning kan også fungere som subjekt for et overordnet verbum: kalerriisinnaaguit
qujanassaqaaq, hvis du kan give besked, vil det være rigtig dejligt.
Hypotetiske betingelsesudtryk dannes med {+galuar 3}; se § ‎5.5.5.2.
6.6.9.7 Participialmåde
Participialmåde har normalt et andet subjekt end det superordinate verbum og markerer
som hovedregel samtidighed med dette: suli sinittugut pujortuleeraq aallarsimavoq, båden
sejlede ud mens vi stadig sov.
190 © Flemming A.J. Nielsen 2013