7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
et nomen i modalis: Flemming (illumik) piareersaavoq, Flemming gør (et hus) klart; eqqartuipput,
de taler om noget.
Også den ergative diatese er i sagens natur agentiv, nemlig transitiv-agentiv.
Man danner intransitiv-agentiv af en transitiv verbalbase ved at tilføje et intransitivagentiviserende
tilhæng (§ ‎5.4.2.7.3). Nogle verber er inhærent intransitiv-agentive
(§ ‎6.6.1).
6.6.6.3 Subjektiv
Subjektiv er en intransitiv diatese med én aktant og dermed uden mulighed for oblikt objekt.
Betydningen er ofte refleksiv eller reciprok: eqqartoqatigiipput, de taler med hinanden
(reciprok betydning); piareersarpoq, hun gør sig klar (refleksiv betydning). Subjektet kan betydningsmæssigt
være både agent og patient: toquvoq, han dør (subjektet er patient); arpappoq,
han løber (subjektet er agent); nerinarpoq, det er spiseligt (subjektet er potentiel
patient).
Ved proces- og tilstandsverber giver det ikke nødvendigvis mening at udnævne subjektet
til agent eller patient: sinippoq, han sover; mikivoq,‌ den er lille.
Subjektive verber udtrykker hvad subjektet er eller gør, med fokus på handlingen, processen
eller tilstanden, med udgangspunkt i subjektet (sinippoq, han sover; toquvoq, han dør),
og med subjektet som evt. mål (imminut toquppoq, han begår selvmord). I en subjektiv sætning
angår verbalhandlingen kun subjektet.
Subjektiv kan udtrykke hvad objektet for den tilsvarende ergative verbalform er eller gør:
nerrivik uppitippaa (ergativ), han vælter bordet; nerrivik uppippoq (subjektiv), bordet vælter.
En verbal kopulaneksus (§ ‎6.1.1.2) opbygges i denne diatese, her med inkorporeret og inderiverende
subjektsprædikativ, jf. § ‎6.10.1.1.2: Kaali ilinniartitsisuuvoq pikkorissoq, Karl er
en dygtig lærer.
Adskillige tilhæng virker subjektiviserende; se § ‎5.4.2.7.4.
6.6.6.4 Passiv
Passiv er en intransitiv, nonagentiv diatese hvori det kongruerende subjekt har patientrollen:
illu piareersarneqarpoq, huset blev klargjort; eqqartorneqarpoq, det blev omtalt. Det
kongruerende objekt for den tilsvarende transitive form (illu piareersarpaa, han klargjorde
huset) er grammatisk subjekt for det passive verbum. Ergative verbalbaser kan passiviseres
ved derivation; se § ‎5.4.2.7.5.
Man må skelne mellem dynamisk passiv, udtrykt ved tilhænget {+neqar-}, statisk passiv
dannet af passivt participium (§ ‎5.6.1.2.1.2) verbaliseret med {÷u-}, og resultativ passiv
{+tit- 3} (§ ‎5.4.2.7.5). Dynamisk passiv lægger vægt på handlingen i sig selv: tunineqarpoq,
den blev solgt, statisk passiv udtrykker nærmest en egenskab: tunisaavoq, den er solgt, og
resultativ passiv understreger resultatet af den afsluttede handling: tunisippoq, den er blevet
solgt.
Nogle passivkonstruktioner kan det være naturligt at oversætte med »man«: Nunaqarfiit
taakku pujortuleeqqamik orninneqarsinnaapput, »de bygder kan der sejles til«, dvs. man
kan sejle til de bygder.
Ved et passivt verbum kan agenten markeres i form af et oblikt, sekundært subjekt. Mange
bruger modalis, men det normale er formentlig ablativ: kalaallinit toqutaavoq, han var
dræbt af grønlænderne; qimmimit upanneqarpoq, han blev angrebet af hunden. Terminalis
forekommer også, måske mest i ældre sprog og ved statisk passiv: akeqqannut aamma to-
184 © Flemming A.J. Nielsen 2013