7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Derivation Vbneg 5.5.3 www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />
÷nngiler-, har ikke været vb-ende længe, men burde ellers<br />
anivoq, han går ud; aninngilerpoq, han har ikke været ude længe, men burde ellers<br />
÷nngilluinnar-, vb-er overhovedet ikke<br />
takuppoq, han dukkede op; takunngilluinnarpoq, han kom overhovedet ikke<br />
peqqippoq, han er rask; peqqinngilluinnarpoq, han er slet ikke rask<br />
naluaa, han ved det ikke; nalunngilluinnarpaa, han ved det udmærket godt<br />
÷nngisaannar-, vb-er aldrig<br />
takuaa, han så hende; takunngisaannarpaa, han så hende aldrig; takunngisaannassaaq,<br />
han får hende aldrig af se<br />
anivoq, han går ud; aninngisaannarpoq, han går aldrig ud<br />
÷nngit-, vb-er ikke; bruges om en diametral modsætning<br />
○ Indikativ, interrogativ og konjunktiv danner særlige modusmærker af dette tilhæng, jf.<br />
§ 4.3.3.<br />
○ Tilhænget bruges ikke sidst i stammen i imperativ og kontemporativ; her dannes benægtede<br />
former typisk med modusmærket {-(n)a-}; se § 4.3.3.<br />
○ Med +Tu- fusioneres til -tsu- (§ 2.4.3.3): ajunngitsoq, god.<br />
○ Passivt participium (§ 5.6.1.2.1) er {÷nngisaq}: peqqunngisaq, forbudt.<br />
sinippoq, han sover; sininngilaq, han sover ikke; sininngillat, de sover ikke<br />
allaavoq, det er anderledes; allaanngilaq, det ligner fuldstændig<br />
panik, datter; panigaara, hun er min datter; paniginngilara, hun er ikke min datter<br />
Mange verber har negativ grundbetydning; de gøres positive når de benægtes:<br />
ajorpoq, den er dårlig, det er noget skidt; ajunngilaq, den er god, det gør ikke noget<br />
naluaa, han ved det ikke/kender ham ikke; nalunngilaa, han ved det/kender ham<br />
saperpoq, han kan ikke; sapinngilaq, han kan<br />
Kun verber kan benægtes. Andre udtryk skal derfor deriveres til verber før de kan benægtes,<br />
derefter kan de så viderederiveres til nominer og evt. fungere adverbielt. Det er meget<br />
almindeligt ved tidsudtryk:<br />
itsarsuaq, for længe siden; itsarsuuvoq, det er længe siden; itsarsuunngilaq, det er ikke<br />
længe siden; itsarsuunngitsoq, for ikke længe siden; se også § 5.4.1.5.2 ({÷kkoor-})<br />
+lu – ÷nngit-, hverken – eller: atuarlunilu allanngilaq, han hverken læste eller skrev<br />
÷nngitsoor-, undlader at vb-e skønt det ellers var meningen<br />
takuaa, han ser det; takunngitsoorpaa, han så det desværre ikke<br />
atuarpoq, han er i skole; atuanngitsoorpoq, han pjækkede<br />
tikippoq, han er ankommet; tikinngitsoorpoq, han skulle være kommet, men kom ikke<br />
pivaa, han får det; pinngitsoorpaa, han må undvære det<br />
nassarpaa, han medbringer det; nassanngitsoorpaa, han glemte at tage det med<br />
Pinngitsoor* betyder i negativ kontemporativ helt bestemt:<br />
aggerpunga, jeg er på vej; pinngitsoornanga aggissaanga, jeg skal nok komme<br />
÷nnguanngit-, vb-er slet ikke<br />
sinippoq, han sover; sininnguanngilaq, han sover slet ikke<br />
+(r)pianngit-, vb-er ikke særligt, ikke helt<br />
nuannaraa, han kan lide det; nuannarerpianngilaa, han kan ikke så godt lide det<br />
sungiuppaa, han er vant til det; sungiuppianngilaa, han vænnede sig aldrig helt til det<br />
124 © Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong>