Syntaks www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk ret i det nominale particium akiniussisinnaasumik (modal kasus) og modificeret af konjunktivformen angutitaarukkami, fordi hun havde mistet sin mand. Det samlede udtryk kan da gengives hun havde øvet sig i heksekunst for at kunne hævne sig fordi hun havde mistet sin mand. Hvis en transitiv verbalbase indgår i participiumformen, kan den forsynes med oblikt objekt i modalis (§ 6.5.3.2.1): tuluit paninnik naapitsisut, englænderne som traf min datter; erlinnartunik utertitsisumut akiliiniarpoq 10.000 koruuninik, han vil betale 10.000 kr. til den der skaffer ædelstenene tilbage. 6.10.2.2.3 Inderivation ved passivt participium {÷Taq} Generelt om passivt participium, se § 5.6.1.2.1. Et eksempel på en passiv participiumform som kongruensadled hvis verbalbase er modificeret af en kontemporativform uden subjektsinformation, dvs. upersonlig inderivation, er en sætning som biili naalanngisaarluni tillitaq, den bil der frækt blev stjålet. Personlig inderivation er fx biili naalanngisaarluta tillitarput, den bil der frækt blev stjålet af os. Et komplekst eksempel på brug af forskellige typer adverbale adled til samme inderiverende verbalbase er en sætning som denne: Kaali angisuumik qimmeqarpoq, pisariaqartikkaangamiuk pigaartutut atortakkaminik, Karl har en stor hund som bliver brugt af ham som vogter når som helst han finder det nødvendigt. Den inderiverende verbalbase atortar* er modificeret af både et nominalt adled i ækvalis, pigaartutut, og et verbalt adled i konjunktiv, pisariaqartikkaangamiuk. 202 © Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong>
7 Indeks I de første to indeks gælder henvisningerne paragraffer hvor de pågældende typer af hhv. nominalstammer og derivativer er behandlet. <strong>7.</strong>1 Uregelmæssige nominer Som regelmæssige anses her nominer af typerne qimmeq, qimmip, qimmit, qimmimik (svage q- og vokalstammer, § 4.1.4.1); angut, angutip, angutit, angummik (tə-stammer, § 4.1.4.1) og panik, paniup, paniit, panimmik (stærke k-stammer, § 4.1.4.2). aak, blod, aap, aava, dens blod aalisagaq, fisk, aalisakkap, aalisakkat, aalisakkamik 4.1.4.1.3 aappaq, den ene/anden; apparma, min kammerats; aappi, sin fælle 4.1.4.1.2 aaveq, hvalros, aarrup/aarfup/aarfip, aarrit/aarfit, aavermik 4.1.4.2.6 ajuaq, byld, ajussap, ajussat, ajussamik 4.1.4.1.3 akeraq, fjende, akeqqat 4.1.4.1.3 akunneq, mellemrum, akunnerup, akunnerit, akunnermik; akornatsinni 4.1.4.2.6 aleq, line, (harpun)rem, arlup, arlit, arla 4.1.4.2.6 allunaaq, rem, allunassat 4.1.4.1.3 amaroq, ulv, amaqqup, amaqqut, amaqqumik 4.1.4.1.3 ameq, skind, hud, ammip, ammit, ammimik 4.1.4.1.3 amusariaq, kommode, amusarissap, amusarissat, amusarissamik 4.1.4.1.3 annoraaq, anorak, annorassat 4.1.4.1.3 aqajaroq, mavesæk, aqajaqqut 4.1.4.1.3 aqqaluaq, en piges lillebror; aqqalua, hendes lillebror; aqqaluk! 4.1.4.1.2 aqqaneq, elleve, aqqarn(g)up, -, aqqarnermik; aqqarn(g)at 4.1.4.2.6 aqqusineq, vej, aqqusern(g)up (aqqusinerup), aqqusern(g)it (aqqusinerit), aqqusinermi 4.1.4.2.6 arfeq, hval, arferup, arferit, arfermik 4.1.4.2.5 arfineq el. arfinillit, 6, arfinilinnik arnaq, kvinde; arni, sin mor; arnaraara, det er min mor assi (billede), assinga 4.1.4.2.3 assiliaq, billede, assilissap, assilissat, assilissamik 4.1.4.1.3 ataaseq én, en enkelt, den samme ataatsit, ataatsip, ataatsimik 4.1.4.1.3 ateq, navn, aqqup/aqqip, aqqit, atermik; atii, sit navn 4.1.4.2.6 avataq fangeblære, avattap, avattat, avattamik 4.1.4.1.3 erneq, søn, ernerup, ernerit, ernermik; erni, sin søn 4.1.4.2.5 erninnguaq, lille søn; erninngui sin lille søn 4.1.2 igalaaq, vindue, igalassat†; igalaava, hans vindue 4.1.4.1.3, 4.1.4.1.2 iigaq, væg, iikkap, iikkat, iikkamik 4.1.4.1.3 ilaqutaq, familiemedlem, ilaquttap, ilaquttat, ilaquttamik 4.1.4.1.3 iliveq, grav, ilerfup, ilerfit/ilerrit, ilivermik, ilerra 4.1.4.2.6 illeq, briks, illerup, illerit, illermik 4.1.4.2.5 iluliaq, isfjeld, ilulissap, ilulissat, ilussamik 4.1.4.1.3 imaq, hav, indhold, immap, immat, immamik 4.1.4.1.3 imeq, ferskvand, ermup/erngup, ermit/erngit, imermik 4.1.4.2.6 ini, værelse, sted, inaa innaallagiaq, lyn, elektricitet, -gissap, -gissat 4.1.4.1.3 inoqat, medmenneske; inoqapput, vor næste ipeq, snavs, eqqit 4.1.4.2.6 iperaataq, pisk, iperaattap, iperaattat, iperaattamik 4.1.4.1.3 © Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong> 203
Change language