7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
jeg så rensdyr eller jeg så rensdyrene. Kommer man imidlertid tilfældigt forbi nogle rensdyr
mens man er ude at vandre uden gevær, kan man udtrykke sig ufokuseret: tuttunik takunnippunga,
jeg så rensdyr.
Af ovenstående ses at kun transitive verber kan have fokuseret objekt. Inkorporerede
transitive verbalbaser kan forsynes med oblikt objekt (§§ ‎6.10.2.2.1, ‎6.10.2.2.2), men da et
sådant objekt kun kan markeres enkelt – en inkorporeret verbalbase kan ikke forsynes med
selvstændig personendelse – er det ikke fokuseret.
6.1.1.6 Ordstilling
Den normale ordstilling i en kortfattet verbal neksus er fx subjekt – objekt – verbum: Andap
tujuuluk pisiaraa, Anda købte trøjen, eller subjekt – verbum – subjektsprædikativ: se
§ ‎6.1.1.2. Den fraviges ofte:
○ Objektet kan, som i dansk, stå først i sætningen hvis det skal fremhæves: nukariit taakku
soornguna niuertup asaqai, de brødre holdt købmanden selvfølgelig meget af; naalagiarneq
ilinniagaqartut ingerlatissavaat, gudstjenesten står de studerende for.
○ Hvis sætningen indeholder komplekse led, er der en tendens til at placere objektet først
eller sidst i sætningen: Nuuk Kalaallit Nunaanni illoqarfiit pisoqaanersaraat, »byerne i
Grønland har Nuuk som deres ældste«, dvs. Nuuk er Grønlands ældste by; se § ‎6.6.8.1;
Qasigiannguani illut pisoqaanersaraat niuertup illugisimasaa maanna KNI-p allaffia, »i Qasigiannguit
har husene købmandens forhenværende hus, nu KNI’s kontor, som deres
ældste«, dvs. det ældste hus i Q. er købmandens forhenværende hus, nu KNI’s kontor; allattariaatsip
ineriartornera Hans Egedep 1721-mi nunatsinnukarnerata kingunerivaa, at
Hans Egede rejste til Grønland i 1721, medførte at der blev udviklet et skriftsprog.
○ Man kan fokusere på noget nyt og hidtil ukendt ved at sætte verbum før subjekt eller objekt,
jf. § ‎6.5.1.
6.1.2 Nominal neksus
○ Nogle nominale tilhæng kan danne neksus: uangaannaq, det er bare mig (§ ‎5.6.3.2); igaffissatsiarsuaq,
det kunne være godt som køkken (§ ‎5.6.3.5). Se også § ‎5.6.1.7.
○ Spørgeroden su* (§ ‎1.2.2.4) danner neksus med tilhænget {÷ssaq}: sussaq, hvad skal det
bruges til? Sussakka, hvad skal jeg med dem?
○ Et aktionsnomen i ablativ eller modalis kan være neksusdannende og udtrykke en årsag.
Denne konstruktion er veldokumenteret i hele sprogets kendte historie og bruges stadig
hyppigt. Et sådant aktionsnomen kan forsynes med både subjekt og objekt som om der
var tale om et regulært verbum: majuarassi immaqa qasuvusi, etagehusi taanna portunermik,
I er måske trætte efter at have gået op, dette etagehus er jo højt. I eftersætningen
er etagehusi taanna subjekt og modalisformen portunermik prædikat.
Subjekt og objekt står i samme kasus som de ville gøre ved et personbøjet verbum. Et
subjekt for et nominaliseret transitivt verbum står derfor i relativ kasus: nuliata kajumissaarnermit
kiisa ilagilersaalerpai, fordi hans kone opmuntrede (ham), bestemte han sig
omsider for at tage med.
Et objekt står tilsvarende i absolutiv kasus: nunap piniagassarsui tusaamanermit nuussimavugut,
vi flyttede fordi vi havde hørt om stedets mange fangstdyr; niuertoqarfiup takunissaa
qilanaareqaa ilisarisimasani aamma ilassiulaarumanermit, han glædede sig voldsomt
til at se kolonien, og han ville jo også gerne gå lidt rundt og hyggesnakke med sine
bekendte; isiginnaakkani nuannaarutiginermit, for han glædede sig over det han havde
© Flemming A.J. Nielsen 2013 161