7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk Syntaks<br />
Imperativ- og optativformer supplerer hinanden bortset fra 1. pers. flertal. Her bruges intransitiv<br />
optativ dog ikke i nutidigt sprog: anilata, lad os gå ud; i stedet bruges imperativ:<br />
anisa. Af transitive former med subjekt i 1. person flertal bruges imperativ (akitigu, lad os<br />
svare ham) formentlig hyppigere end optativ (akilarput).<br />
Fremtid af imperativ bruges ikke i nutiden; i stedet bruges indikativ: tikissaatit, du skal<br />
komme; oqarumaarputit, du skal sige at …. Fremtid af imperativ ses dog i ældre sprog: aperiartussagit,<br />
gå hen og spørg.<br />
Imperativformer kan erstattes af kontemporativformer, men positiv kontemporativ ved<br />
befalinger virker meget uhøfligt: nipangerlutit, hold bøtte!<br />
Som i dansk er det almindeligt at den der tiltales, subjektet, nævnes uden for sætningen,<br />
enten før eller efter: Guuti tamatumunnga nakussatsinnga, Gud, styrk mig i det; tikilluarit<br />
aniik, velkommen, bror!<br />
Der er stor risiko for at imperativ opfattes fjendtligt. Hvis man ikke ønsker at være uvenlig<br />
(peerit, skrub af!), må man derfor moderere med et Vbsub-tilhæng; se § 5.5.4.2. En venlig<br />
anmodning fremsættes med {÷laar- 2}: atuagaq isaatilaaruk, ræk mig lige bogen. Ved indbyrdes<br />
opfordring bruges {+niar- 3}: sammisarilaarniartigit, lad os kigge lidt på dem.<br />
Et godt ønske kan fremsættes i imperativ med {÷lluar-} (§ 5.4.3.12): angalalluarna, god<br />
rejse!<br />
6.6.9.4 Optativ<br />
Optativ bruges mest med subjekt i 1. person ental og udtrykker et spørgsmål (må jeg?) eller<br />
et krav (lad mig): ilaalanga, må jeg komme med?/Lad mig komme med.<br />
3. person bruges især ved hilsener og visse faste udtryk: Piitaq inuulluarli, lad Peter leve<br />
vel (Piitaq er subjekt), dvs. hils Peter; taamaalli, lad det være.<br />
Optativ kan også bruges i betydningen lad bare sbj vb-e: nerili, lad hende bare spise; soorunami<br />
taama peqqusaagamik aappaataa aappi ingiarniaraluaqiliuk, i den situation skal man<br />
selvfølgelig bare lade den ene prøve at komme den anden i forkøbet.<br />
6.6.9.5 Konjunktiv<br />
Mange teoretikere kalder denne modus kausativ fordi den ofte udtrykker en årsag. Men<br />
formen er også almindelig i andre funktioner.<br />
Konjunktiv er en underordnet verbalmåde der markerer at man taler ind i en given sammenhæng.<br />
Denne sammenhæng kan udmærket være underforstået, og derfor bruges konjunktiv<br />
meget uden et tilhørende overordnet verbum, både i spørgsmål og fremsættende<br />
sætninger: sumiikkavit? Hvor har du været? Ataatsimiigiarama (seddel på en kontordør), jeg<br />
er gået til møde. I sådanne sætninger har konjunktiv overordnet funktion.<br />
Typiske måder at bruge konjunktiv på ses af disse eksempler hvor den afsluttende sætning<br />
siges i den givne sammenhæng etableret af det forudgående:<br />
Kina igava? Paniga. Pisiniarfimmiikkami? Hvem laver mad? Min datter. Har hun været i<br />
butikken?<br />
Sooq taama kingusinaartigalusi tikippisi? Unnoqqaaginnarmalli ilimagilerassi, hvorfor kom<br />
I så sent? Vi har ventet på jer hele aftenen.<br />
Atuagaq utertilaaruk, allamit atorneqarniarmat, aflever venligst bogen, den skal bruges af<br />
en anden.<br />
Når konjunktiv står i overordnet funktion, bruges 3. person ikke: taanna pisoqaavallaalermat,<br />
nutaamik illulioramik, da det her blev for gammelt, byggede de et nyt hus; begge disse<br />
sætninger står i konjunktiv og er dermed talt ind i en given sammenhæng, og den første er<br />
© Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong> 189
Change language