7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

Recommendations

Info

Derivation Nm ‎5.6.3 www.groenlandskgrammatik.dk Tilhænget er specielt ved at give mulighed for at modificere den inkorporerede nominalbase med adverbalt adled (§ ‎6.10.1.2). Inderivationen kan være både personlig og upersonlig: tuaviorlunga kagiliara, den kage jeg bagte i hast tuaviorluni kagiliaq, en kage bagt i hast +siaq, købt, fundet N iga, gryde; igasiaq, en gryde man har købt/fundet pisiaq, noget man har købt; pisiakka, de ting jeg har købt; pisiassakka, de ting jeg skal købe tunissut, gave; tunissutisiaq, en gave man har modtaget; tunissutisiara, den gave jeg har fået erneq, søn; ernersiaq, plejesøn, adoptivsøn +siugaq, den N sbj har fundet/ledt efter; personendelse angiver sbj pikkorinneq, den dygtigste; pikkorinnersiugarput, den dygtigste vi kunne finde puiaasaq, flaske; aajuku puiaasarsiukkakka, her er de flasker jeg har ledt efter 5.6.3.8 Ny og gammel N (2) +taaq, ny N illu, hus; illutaaq, et nyt hus ukioq, år; ukiortaaq, nytår ÷toqaq, gammel N; ÷toqqap, ÷toqqat, ÷toqqamik pisoqaq, en gammel illu, hus; illutoqaq, et gammelt hus napparsimmavik, sygehus; napparsimmavitoqaq, det gamle sygehus nukappiaq, ung mand; nukappiatoqaq, pebersvend 156 © Flemming A.J. Nielsen 2013
6 Syntaks (ekstern grammatik) Syntaks er læren om hvordan ord sættes sammen i meningsfulde grupper, syntagmer (§ ‎6.2). Nogle syntagmer kan danne neksus, kernen i enhver sætning. I grønlandsk hænger syntaks og derivation så tæt sammen (jf. § ‎6.10) at det giver mening at benævne de to processer hhv. ekstern og intern grammatik. 6.1 Neksus Kernen i en sætning er neksus. En neksus består af to elementer: subjekt og prædikat. Subjektet er sætningens udgangspunkt; prædikatet er det neksusdannende element. ○ Subjektet er den eller det sætningen handler om, den som er eller gør noget, eller er i gang med noget: angut sinippoq, manden sov. Subjektet kan også være den som handlingen går ud over: angut toqunneqarpoq, manden blev slået ihjel. Et subjekt kan udtrykkes ved et nomen eller et demonstrativt pronomen, jf. § ‎1.1. I modsætning til dansk er det meget ofte underforstået i grønlandsk: neripput, de spiste. ○ Et prædikat udsiger noget om subjektet. Der kan være tale om egenskaber og tilstande eller relationer og processer som involverer subjektet. Et udtryk uden subjekt og prædikat er ikke en sætning, men højst en frase: angut angisooq, en stor mand; et sådant udtryk danner ikke i sig selv neksus, men kan indgå i en neksus, her som subjekt: angut angisooq Kaalimik ateqarpoq, den store mand hed Karl, eller deriveres til en neksus: angut angisuujuvoq, manden var stor. Det er ganske almindeligt i grønlandsk at subjektet udelades i sætningen og dermed underforstås fordi det af situationen fremgår hvem eller hvad det er: Kaalimik ateqarpoq, han hed Karl. Det ses at det på dansk ikke er muligt på samme måde at udelade et subjekt hvis en sætning skal være fuldstændig. Prædikatet vil meget ofte være et verbum, men i grønlandsk er der også andre slags prædikater. Man kan derfor skelne mellem syv neksustyper. Mest komplekst opbygget er den verbale neksus. De øvrige neksustyper bruges kun i kortfattede udtryk: nominal neksus, pronominal neksus, demonstrativ neksus, partikelneksus, interjektional neksus og enklitisk partikelneksus. 6.1.1 Verbal neksus Verbale neksus, hvor et personbøjet verbum er prædikat, kan bruges til at opbygge komplekse, nuancerede udtryk. Verbet kan være intransitivt eller transitivt. En særlig type intransitiv neksus er kopulaneksus. 6.1.1.1 Intransitiv verbal neksus Intransitive verbale neksus har et intransitivt verbum (§ ‎6.6.5.3) som prædikat. Hvis det i situationen er tydeligt hvem eller hvad der er subjekt, er det almindeligt at man nøjes med at lade verbets personendelse markere det, og subjekt og prædikat udgør da tilsammen et eneste ord hvori subjektet er implicit: sinippoq, hun sover; atuarpoq, han læser; atuarpunga, jeg læser. I et verbalt prædikat stiller personendelsen en plads til rådighed i sætningen der kan udfyldes af et subjekt som selvstændigt led, dvs. et eksplicit subjekt: Lene sinippoq, Lene sov. Ved flere subjekter kan man nøjes med at specificere det ene når det i situationen er tyde- © Flemming A.J. Nielsen 2013 157
Page 1 and 2:
Gr ammatik Nuuk, 7. juni 2013
Page 3 and 4:
Forord Grønlandsk tilhører en spr
Page 5:
www.groenlandskgrammatik.dk Forord
Page 9 and 10:
Notation og forkortelser Se også
Page 11 and 12:
1 Typologien i grønlandsk Her give
Page 13 and 14:
www.groenlandskgrammatik.dk Typolog
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
2 Skrift og lyd Her introduceres gr
Page 21 and 22:
www.groenlandskgrammatik.dk Skrift
Page 23 and 24:
www.groenlandskgrammatik.dk Ny og g
Page 25 and 26:
www.groenlandskgrammatik.dk Morfofo
Page 27 and 28:
www.groenlandskgrammatik.dk Morfofo
Page 29 and 30:
3 Enklitiske partikler En enklitisk
Page 31:
www.groenlandskgrammatik.dk Enkliti
Page 34 and 35:
Nominer www.groenlandskgrammatik.dk
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Pronominer www.groenlandskgrammatik
Page 46 and 47:
Demonstrativer www.groenlandskgramm
Page 48 and 49:
Demonstrativer www.groenlandskgramm
Page 50 and 51:
Verber www.groenlandskgrammatik.dk
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
subjekt jeg du han hun han hun selv
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
subjekt jeg du han hun han selv vi
Page 64 and 65:
Egedes verbalformer www.groenlandsk
Page 66 and 67:
Fabricius’ verbalformer www.groen
Page 68 and 69:
Fabricius’ verbalformer www.groen
Page 71 and 72:
5 Derivation (intern grammatik) Der
Page 73 and 74:
www.groenlandskgrammatik.dk Derivat
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106: www.groenlandskgrammatik.dk Derivat
Page 155: www.groenlandskgrammatik.dk Derivat
Page 159 and 160: www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
Page 203 and 204: 7 Indeks I de første to indeks gæ
Page 205 and 206: www.groenlandskgrammatik.dk Uregelm
Page 207 and 208:
www.groenlandskgrammatik.dk Tilhæn
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
www.groenlandskgrammatik.dk Histori
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
www.groenlandskgrammatik.dk Stikord
Page 227 and 228:
Page 229:
Page 232 and 233:
Bibliografi www.groenlandskgrammati
show all

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?