7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

6 Syntaks (ekstern grammatik)
Syntaks er læren om hvordan ord sættes sammen i meningsfulde grupper, syntagmer
(§ ‎6.2). Nogle syntagmer kan danne neksus, kernen i enhver sætning. I grønlandsk hænger
syntaks og derivation så tæt sammen (jf. § ‎6.10) at det giver mening at benævne de to processer
hhv. ekstern og intern grammatik.
6.1 Neksus
Kernen i en sætning er neksus. En neksus består af to elementer: subjekt og prædikat. Subjektet
er sætningens udgangspunkt; prædikatet er det neksusdannende element.
○ Subjektet er den eller det sætningen handler om, den som er eller gør noget, eller er i
gang med noget: angut sinippoq, manden sov. Subjektet kan også være den som handlingen
går ud over: angut toqunneqarpoq, manden blev slået ihjel. Et subjekt kan udtrykkes
ved et nomen eller et demonstrativt pronomen, jf. § ‎1.1. I modsætning til dansk er
det meget ofte underforstået i grønlandsk: neripput, de spiste.
○ Et prædikat udsiger noget om subjektet. Der kan være tale om egenskaber og tilstande
eller relationer og processer som involverer subjektet.
Et udtryk uden subjekt og prædikat er ikke en sætning, men højst en frase: angut angisooq,
en stor mand; et sådant udtryk danner ikke i sig selv neksus, men kan indgå i en neksus, her
som subjekt: angut angisooq Kaalimik ateqarpoq, den store mand hed Karl, eller deriveres til
en neksus: angut angisuujuvoq, manden var stor.
Det er ganske almindeligt i grønlandsk at subjektet udelades i sætningen og dermed underforstås
fordi det af situationen fremgår hvem eller hvad det er: Kaalimik ateqarpoq, han
hed Karl. Det ses at det på dansk ikke er muligt på samme måde at udelade et subjekt hvis
en sætning skal være fuldstændig.
Prædikatet vil meget ofte være et verbum, men i grønlandsk er der også andre slags
prædikater. Man kan derfor skelne mellem syv neksustyper. Mest komplekst opbygget er
den verbale neksus. De øvrige neksustyper bruges kun i kortfattede udtryk: nominal neksus,
pronominal neksus, demonstrativ neksus, partikelneksus, interjektional neksus og enklitisk
partikelneksus.
6.1.1 Verbal neksus
Verbale neksus, hvor et personbøjet verbum er prædikat, kan bruges til at opbygge komplekse,
nuancerede udtryk. Verbet kan være intransitivt eller transitivt. En særlig type intransitiv
neksus er kopulaneksus.
6.1.1.1 Intransitiv verbal neksus
Intransitive verbale neksus har et intransitivt verbum (§ ‎6.6.5.3) som prædikat.
Hvis det i situationen er tydeligt hvem eller hvad der er subjekt, er det almindeligt at man
nøjes med at lade verbets personendelse markere det, og subjekt og prædikat udgør da tilsammen
et eneste ord hvori subjektet er implicit: sinippoq, hun sover; atuarpoq, han læser;
atuarpunga, jeg læser.
I et verbalt prædikat stiller personendelsen en plads til rådighed i sætningen der kan udfyldes
af et subjekt som selvstændigt led, dvs. et eksplicit subjekt: Lene sinippoq, Lene sov.
Ved flere subjekter kan man nøjes med at specificere det ene når det i situationen er tyde-
© Flemming A.J. Nielsen 2013 157