7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Forord
Efter dette begyndermateriale kan sprogstudierne fortsættes vha. Michael Fortescues
antologi (1990) der indeholder et alsidigt udvalg af grønlandske originaltekster med engelske
oversættelser der dog ikke altid er præcise. Antologien Nordisk litteratur til tjeneste indeholder
et antal skønlitterære grønlandske tekster med danske oversættelser. En kort introduktion
til nutidigt hverdagssprog er Birgitte Hertlings parlør. Hjælpemidler til træning af
de mest almindelige grammatiske strukturer er Per Langgårds DVD’er og Stig Bjørnums stiløvelser.
Et nærmest uundværligt supplement til de trykte ordbøger og tilhængslister er Henrik
Vagn Aagesens ordkløver GroenOrd med en elektronisk udgave af grønlandske ordbøger fra
1871 (Kleinschmidt) til nutiden. Nyttig er også en gratis elektronisk ordbog til både Androidtelefoner
og iPhones, Ordbogit, fra det grønlandske sprogsekretariat, Oqaasileriffik.
Antallet af paradigmer er holdt på et minimum. Historiske former, herunder dualisformer,
er medtaget i det omfang jeg har kendskab til dem. En langt større samling paradigmer
for nutidigt grønlandsk findes i Stig Bjørnums – i andre henseender mindre tilfredsstillende –
grammatik. Derimod er tilhængslisten (§ ‎5) mere omfattende og mere systematisk opstillet
end de i forvejen eksisterende da derivationsproblemerne i grønlandsk er ganske store og
langt fra forstået til bunds; overhovedet er derivationssyntaksen det springende punkt i forståelsen
af dette sprog. En liste over historiske tilhæng ses i § ‎7.3.
Der indledes med en liste over forkortelser og symboler der er anvendt i denne bog (s. 7),
fulgt af en oversigt over ordklasser i grønlandsk (§ ‎1.1). De enkelte ord splittes dernæst ad i
deres mindste betydningsbærende dele, morfemer (§ ‎1.2). Det konstateres at kernen i et
grønlandsk ord er roden, og at en rod i kontekst ofte er forsynet med derivativer, fleksiver
og evt. enklitisk partikel – i denne rækkefølge; enkelte ord, i denne bog benævnt demonstrativer,
kan også forsynes med et præfiks der anbringes før roden.
I et grønlandsk ord er der i reglen kun én rod; ordsammensætninger som dem der er så
almindelige i germanske sprog, er der ikke mange af når bortses fra låneord af typen lastbiili.
En almindelig brugt orddannelse der kombinerer to rødder i hvad der i grammatisk forstand
er ét ord, skrives endda i to ord efter de gældende retskrivningsregler der også på dét punkt
ligger i forlængelse af traditionen: asaneq saperpara, jeg kan ikke holde af hende. Konstruktionen
bliver meget nemmere at forstå hvis man opfatter den som ét og ikke to ord: asanersaperpara*
eller asaneq-saperpara; se § ‎5.6.1.1.5.
Efter nogle yderligere overvejelser over hovedproblemer i grønlandsk grammatik (§§ ‎1.4
og ‎1.5) opløses morfemerne i deres lydlige bestanddele, fonemerne (§§ ‎2.1.1 og ‎2.1.2). Til
fonetikken hører også tonegang og intonation (§ ‎2.2) som kan være betydningsadskillende,
og morfofonologien (§ ‎2.4) som er afgørende for at man kan opfatte de enkelte bestanddele
i et ord og selv danne korrekte ordformer. Forholdet mellem den nugældende retskrivning
og tidligere retskrivningsformer, først og fremmest Kleinschmidts, behandles særskilt
(§ ‎2.3). Dernæst gennemgås de enkelte morfemer i omvendt rækkefølge i forhold til hvordan
de indgår i rigtige ord: enklitiske partikler (§ ‎3), fleksiver (§ ‎4) og derivativer (§ ‎5), idet
rødderne må henvises til ordbogen. Hvordan ordene danner sætninger og fraser, behandles
i et afsnit om syntaks (§ ‎6). I de afsluttende indeks (§ ‎7) ses alfabetiske oversigter over uregelmæssige
nominer og derivativer samt et stikordsregister.
Alle grønlandske ord og eksempelsætninger er oversat til dansk. Grønlandsk skelner ikke
grammatisk mellem kønnene, men som bekendt kan det være omstændeligt at oversætte
kønsneutralt til dansk. Hvor der står han eller hun i oversatte tekster, kunne det modsatte
køn ofte lige så godt have været valgt.
© Flemming A.J. Nielsen 2013 5