29.07.2013 Views

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Syntaks www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />

Derimod: meeqqanik ikattoqarpoq, der er nogle børn der løber og leger; verbet står i ental,<br />

men subjektet står oblikt og kongruerer derfor ikke med verbet. Her står det i flertal.<br />

I nominale hypotagmer (§ ‎6.2.4.1) kongruerer attributivled både i tal og kasus: illu aappaluttoq,<br />

det røde hus; illut aappaluttut, de røde huse; illunut aappaluttunut, hen til de røde<br />

huse; derfor kaldes disse led også kongruensadled.<br />

I nominale hypotagmer er det normalt kun kernen der kan have personendelse: illuga<br />

aappaluttoq, mit røde hus; nunaqqataasa angutit aterfiorpaat, hans mandlige bopladsfæller<br />

tog imod ham. Dog kan passivt participium forsynes med personendelse, også når det står<br />

attributivt; se § ‎6.2.4.1.2.<br />

Der er en tendens til at undgå ablativ kasus og erstatte den med modalis, også hvis der<br />

derved kommer til at mangle kongruens: nunanik allaniit tikittarfiit, udenrigsterminal (»ankomster<br />

fra andre lande«); her står nunanik allaniit i hypotagme, men ikke desto mindre i<br />

hver sin kasus.<br />

Der er normalt kongruens ved stednavne; mange af dem står grammatisk i flertal: Qaqortoq<br />

alianaappoq (ental), Qaqortoq er vidunderlig; Sisimiut alianaapput (flertal), Sisimiut er<br />

vidunderlig.<br />

Kongruens opretholdes i det hele taget mere konsekvent end på dansk: savaaqqat ajunaartut<br />

ikittuunngikkaluarput, taamaattorli ajortuuissunik oqaatigineqarsinnaanngillat, ganske<br />

vist er det ikke ganske få lam der er omkommet, men de kan ikke kaldes egentlig uheldige,<br />

dvs. … det er ikke en katastrofe.<br />

6.4 Fjerde person<br />

Både nominer og verber kan forsynes med personendelse (§§ ‎4.1.2, ‎4.3.5). For tredje person<br />

bruges særlige former hvis den pågældende personendelse har samme eller næsten samme<br />

referent som et andet personbøjet verbum eller nomen i konteksten. Fjerde person er den<br />

traditionelle betegnelse for sådanne særlige tredje personsformer med koreference. Fjerde<br />

person bruges overordentlig meget, og i praksis er koreferencen ikke altid lige gennemskuelig.<br />

6.4.1 Nominer i fjerde person<br />

Som nominal personendelse bruges fjerde person i stedet for tredje person hvis possessor<br />

også er subjekt i sætningen: Piitap qimmini takuaa, Peter fik øje på sin hund; angutit qimmitik<br />

takuaat, mændene fik øje på deres (egne) hunde. Hvis possessor ikke er subjekt i sætningen,<br />

bruges tredje person: Piitap qimmia takuaa, Peter fik øje på hans hund; angutit qimmii<br />

takuaat, mændene fik øje på deres (nogle andres) hunde.<br />

Hvis flere nominer i paratagme (§ ‎6.2.3) har samme possessor, står det første nomen i<br />

tredje person, men de følgende i fjerde person: Piitap qimmia qitsunilu, Peters hund og kat.<br />

Om brugen af fjerde person i et paratagme af typen Olsen nuliilu, Olsen og hans kone, se<br />

§ ‎6.2.3.<br />

6.4.2 Verber i fjerde person<br />

Som verbal personendelse bruges fjerde person kun i underordnede modi: konjunktiv, konditionalis,<br />

participialmåde og kontemporativ.<br />

Med fjerde person markeres at subjektet eller objektet for det underordnede verbum er<br />

identisk med subjektet for hovedverbet – eller et andet verbum i konteksten – i tredje per-<br />

168 © Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!