7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Syntaks www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />
Derimod: meeqqanik ikattoqarpoq, der er nogle børn der løber og leger; verbet står i ental,<br />
men subjektet står oblikt og kongruerer derfor ikke med verbet. Her står det i flertal.<br />
I nominale hypotagmer (§ 6.2.4.1) kongruerer attributivled både i tal og kasus: illu aappaluttoq,<br />
det røde hus; illut aappaluttut, de røde huse; illunut aappaluttunut, hen til de røde<br />
huse; derfor kaldes disse led også kongruensadled.<br />
I nominale hypotagmer er det normalt kun kernen der kan have personendelse: illuga<br />
aappaluttoq, mit røde hus; nunaqqataasa angutit aterfiorpaat, hans mandlige bopladsfæller<br />
tog imod ham. Dog kan passivt participium forsynes med personendelse, også når det står<br />
attributivt; se § 6.2.4.1.2.<br />
Der er en tendens til at undgå ablativ kasus og erstatte den med modalis, også hvis der<br />
derved kommer til at mangle kongruens: nunanik allaniit tikittarfiit, udenrigsterminal (»ankomster<br />
fra andre lande«); her står nunanik allaniit i hypotagme, men ikke desto mindre i<br />
hver sin kasus.<br />
Der er normalt kongruens ved stednavne; mange af dem står grammatisk i flertal: Qaqortoq<br />
alianaappoq (ental), Qaqortoq er vidunderlig; Sisimiut alianaapput (flertal), Sisimiut er<br />
vidunderlig.<br />
Kongruens opretholdes i det hele taget mere konsekvent end på dansk: savaaqqat ajunaartut<br />
ikittuunngikkaluarput, taamaattorli ajortuuissunik oqaatigineqarsinnaanngillat, ganske<br />
vist er det ikke ganske få lam der er omkommet, men de kan ikke kaldes egentlig uheldige,<br />
dvs. … det er ikke en katastrofe.<br />
6.4 Fjerde person<br />
Både nominer og verber kan forsynes med personendelse (§§ 4.1.2, 4.3.5). For tredje person<br />
bruges særlige former hvis den pågældende personendelse har samme eller næsten samme<br />
referent som et andet personbøjet verbum eller nomen i konteksten. Fjerde person er den<br />
traditionelle betegnelse for sådanne særlige tredje personsformer med koreference. Fjerde<br />
person bruges overordentlig meget, og i praksis er koreferencen ikke altid lige gennemskuelig.<br />
6.4.1 Nominer i fjerde person<br />
Som nominal personendelse bruges fjerde person i stedet for tredje person hvis possessor<br />
også er subjekt i sætningen: Piitap qimmini takuaa, Peter fik øje på sin hund; angutit qimmitik<br />
takuaat, mændene fik øje på deres (egne) hunde. Hvis possessor ikke er subjekt i sætningen,<br />
bruges tredje person: Piitap qimmia takuaa, Peter fik øje på hans hund; angutit qimmii<br />
takuaat, mændene fik øje på deres (nogle andres) hunde.<br />
Hvis flere nominer i paratagme (§ 6.2.3) har samme possessor, står det første nomen i<br />
tredje person, men de følgende i fjerde person: Piitap qimmia qitsunilu, Peters hund og kat.<br />
Om brugen af fjerde person i et paratagme af typen Olsen nuliilu, Olsen og hans kone, se<br />
§ 6.2.3.<br />
6.4.2 Verber i fjerde person<br />
Som verbal personendelse bruges fjerde person kun i underordnede modi: konjunktiv, konditionalis,<br />
participialmåde og kontemporativ.<br />
Med fjerde person markeres at subjektet eller objektet for det underordnede verbum er<br />
identisk med subjektet for hovedverbet – eller et andet verbum i konteksten – i tredje per-<br />
168 © Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong>