7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
qutaanasugalutit, idet (jeg) troede at du også var dræbt af dine fjender. Terminalis i denne
funktion er almindelig i i hvert fald Nunavik-dialekterne af inuktitut.
6.6.6.5 Fokus
Absolutiv- og relativformer står altid fokuseret (§§ ‎6.5.1, ‎6.1.1.5). Valg af diatese hænger
derfor sammen med hvad der skal fokuseres på i den givne situation:
○ I forhold til en ergativ sætning som Piitap nerrivik uppitippaa, Peter væltede bordet, kan
både agent og patient defokuseres ved at der skiftes diatese:
○ I en intransitiv-agentiv sætning står patienten (objektet) defokuseret (i oblik kasus, modalis)
og agenten (subjektet) fokuseret (absolutiv kasus): Piitaq nerrivimmik uppititsivoq,
Peter væltede et bord.
○ I en passiv sætning står agenten defokuseret (i oblik kasus, normalt ablativ), og endda så
meget ude af fokus at han/hun kan udelades og da må underforstås ud fra konteksten:
nerrivik (Piitamit) uppitinneqarpoq, bordet blev væltet (af Peter); nerrivik (Piitamit) majuuppoq,
bordet er båret op (af Peter) (passiv-resultativ, jf. § ‎5.4.2.7.1).
○ I en subjektiv sætning er der ikke mulighed for at markere eller underforstå en patient eller
en agent ud over subjektet: nerrivik uppippoq, bordet væltede.
6.6.7 Aspekt
Aspekt er den synsvinkel der anlægges på verbalhandlingen. Verbalrødder har inhærent
aspektbetydning:
○ Imperfektiv forekommer hyppigst og beskriver en handling, begivenhed eller proces der
strækker sig over en vis tid eller som er uafsluttet: akivaa, hun svarer/svarede ham; aggerpoq,
han er/var på vej. Der er altid tale om en engangsbegivenhed; det er ikke muligt
at underforstå en gentagelse. Atuarpit kan derfor ikke betyde går du i skole? forstået som
noget man har for vane at gøre, men udtrykker den enkeltstående handling der på dansk
ofte udtrykkes i perfektum: har du været/var/er du i skole (i dag)? Aspektbetydningen er
dermed situationsafhængig: Inhærent imperfektive verber kan i den givne kontekst antage
perfektiv eller stativ betydning: toquvoq, han dør/døde eller han er død.
○ Stative verber beskriver en tilstand: mikivoq, den er/var lille.
○ Perfektive verber beskriver en afsluttet handling eller begivenhed med subjektet i rollen
som agent: tikippoq, han er ankommet.
○ Resultative verber beskriver resultatet af en afsluttet handling eller begivenhed med subjektet
i rollen som patient, dvs. diatesen er inhærent passiv: peerpoq, den er fjernet.
Det inhærente aspekt kan ændres ved derivation. Ganske mange tilhæng har aspektbetydning;
de ses i § ‎5.4.3 (Vbm-tilhæng). De fleste af dem har andre betydningsnuancer end bare
aspekt, men Karen Hagedorn har identificeret et mindre antal som særligt centrale for aspektsystemet.
Disse tilhæng udtrykker ni aspekter. Betydninger og eksempler på anvendelse
ses i § ‎5.4.3:
Perfektiv beskriver den afsluttede handling eller begivenhed: {÷reer-}, {+sima- 1}
(§ ‎5.4.3.13). Disse to tilhæng kombineres ofte: takoreersimagamikkit, da de havde fået øje
på dem.
Stativ angiver en tilstand: {÷qqa-} (§ ‎5.4.3.13).
Terminativ bruges om en situations ophør: {+junnaar-}. En variant er terminativ iterativ
om ophør af den gentagne handling: {÷ssaar-} (§ ‎5.4.3.13).
© Flemming A.J. Nielsen 2013 185