7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
7. juni 2013, 233 sider, 5,7 mb - Grønlandsk grammatik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk Enklitiske partikler<br />
+ngooq, se +gooq<br />
+toq, gid, mon<br />
kina, hvem; kinatoq, hvem mon, gæt hvem<br />
uanga, jeg; uangatoq, gid det må blive mig<br />
ingippoq, han sætter sig; ingipportoq, gid han ville sætte sig<br />
+ttaaq, også<br />
illit, du; illittaaq, også du<br />
uanga, jeg; uangattaaq, også jeg, sådan har jeg det også<br />
pissanngilanga, jeg skal ikke have; pissanngilangattaaq, heller ikke jeg skal have<br />
+uku, plur., se +una<br />
+una, det er sbj der vb-er; -q/-r -r(ng)-; -t -n-; plur. +uku; denne tilhængspartikel er<br />
formelt identisk med et demonstrativt pronomen (§ 4.2.1) og bruges med verbet i subordinat<br />
modus uden superordinat verbum. I nutidigt sprog hyppigst participialmåde og<br />
kontemporativ, men konjunktiv forekommer også:<br />
aallarpoq, han rejste; aallartoruna, han er rejst<br />
qatsuppara, jeg er træt af den; qatsukkigaana, det er sådan at jeg er træt af den<br />
nalunaarutiginiarluguuna angalaniarnera, det er mig der lige vil orientere om min forestående<br />
rejse<br />
Kan føjes til et pronomen med verbet i participialmåde eller konjunktiv:<br />
(uanga) oqarpunga, jeg sagde; uangaana oqartunga, det var mig der sagde noget<br />
uangamiuna akornguserakku, det var bare mig der forstyrrede ham<br />
Bruges ofte med spørgeordet qanoq, hvordan, og derivater heraf, med verbet i participialmåde:<br />
qanoq-una iliortutit, hvad er det du har gjort?<br />
qanorpiaq-una pisimasoq, hvordan i alverden skete det?<br />
Andre spørgeord forekommer, og verbet kan stå i konjunktiv:<br />
soormiuna ilaginiarsimannginnakku, hvorfor i alverden forsøgte jeg/du ikke at følges med<br />
ham?<br />
Andre spørgeudtryk forekommer:<br />
nalunaaqqutaq qassinngorpaana, hvad er klokken?<br />
susornguna/susoruna/susoq-una, hvad er der i vejen med ham/hvad er det han laver?<br />
susutinuna, hvad er det du laver?<br />
sunaana, hvad er det?<br />
illit-una eller illinuna (udtales ens), er det din? I nogle dialekter svinder det her fremkomne<br />
-n-: [illiuna]<br />
Om qaquguuna/-uku med interrogativ, se § 6.6.9.2.<br />
Kan også danne neksus af demonstrativ og interjektional karakter:<br />
Marie-una, det er Marie<br />
uangaana, det er mig<br />
uagununa suaativut, det er vores rogn<br />
tassaana, det må jeg nok sige!<br />
© Flemming A.J. Nielsen <strong>2013</strong> 31
Change language