Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 5
fremhæver som en central forklaring på den faldende opbakning til offentlige
velfærdsordninger i USA, at den amerikanske befolkning i stigende
grad har mistet tilliden til, at offentlige velfærdsordninger hjælper i forhold
til at fjerne ulighed.
En anden faktor, der kan have betydning for den ”sociale tillid”, er graden
af homogenitet i samfundet. Glaeser m.fl. (2000) finder, at tilliden ser ud til
at være størst i samfund med relativt ens sociale og økonomiske forhold
og med fælles national og etnisk baggrund. Øgede etniske og økonomiske
skel i samfundet kan således påvirke tilliden negativt på samme måde,
som der ovenfor blev peget på risikoen for, at det vil kunne reducere solidariteten
i samfundet.
5.6 Normer og incitamenter
Velfærdssamfundets finansieringsgrundlag afhænger i høj grad af normerne
knyttet til at arbejde og betale skat. For et veludbygget velfærdssamfund
som det danske er det afgørende at have en meget høj beskæftigelsesandel,
da flere i beskæftigelse betyder færre udgifter til overførselsindkomster
og flere skatteindbetalinger. Skattesystemets legitimitet og
effektivitet afhænger selvsagt af, at de aktiviteter, der er skattepligtige,
kommer til beskatning, og at der ikke sker omgåelser ved f.eks. sort arbejde.
I relation til arbejdsmarkedsdeltagelse og social sikring kan der være et
vanskeligt velfærdsdilemma. På den ene side er det en fundamental målsætning
for velfærdssamfundet at have et veludbygget socialt sikkerhedsnet
bl.a. i forhold til den situation, hvor folk mister deres arbejde. På den
anden side er det også vigtigt at holde en høj beskæftigelsesandel for at
sikre velfærdssamfundets finansielle grundlag. Dette giver et dilemma.
Desto bedre den sociale sikring lykkes, i kraft af både et veludbygget system
for indkomsterstattende ydelser og ved at undgå stigmatisering og
sikre, at ledige i andre henseender kan fungere på lige fod med alle andre
i samfundet, desto vanskeligere bliver det at fastholde incitamenterne
knyttet til at arbejde.
Arbejdsmarkedsdeltagelsen for den enkelte afhænger af værdier, normer
og behov samt økonomiske incitamenter. Værdier og normer ligger relativt
fast på kort sigt, men kan ændre sig over tid af en lang række årsager.
Vurderes disse spørgsmål i forhold til velfærdssamfundets økonomi, er der
to centrale spørgsmål. På et givet tidspunkt virker de økonomiske incitamenter
på baggrund af givne værdier, normer og behov. I forhold hertil er
det interessant ud fra en policy-betragtning at fastlægge, hvorledes ændringer
i økonomiske incitamenter vil påvirke adfærden. Dette har betydning
for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik og valg af virkemidler.
I det omfang, de økonomiske incitamentseffekter er svage, eller det er
uacceptabelt at benytte dem, kan man overveje mere reguleringsbaserede
ordninger, f.eks. direkte test af rådighed og mere generelt aktiveringspolitiske
tiltag.
109