Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
For det andet er der i tilfældet med offentlige besparelser ingen stigninger i
skattetrykket, som reducerer den disponible indkomst. Det private forbrug
vokser derfor i forløbet med offentlige besparelser lige så meget som i tilfældet
uden tilpasninger i den økonomiske politik. Privatforbruget vokser
med knap 20 pct.point mere frem til 2040 i forløbet med offentlige besparelser
end i forløbet med højere beskatning.
Forholdet mellem væksten i det offentlige forbrug og det private forbrug
bliver i forløbet med offentlige besparelser forskudt i den modsatte retning
af forløbet med øget beskatning, idet besparelsesforløbet betyder, at det
offentlige forbrug tager hele tilpasningen. Tabel 12.7 viser udviklingen i de
makroøkonomiske størrelser i forløbet med offentlige besparelser.
Tabel 12.7: Makroøkonomisk udvikling med offentlige besparelser
2001 2001 2006 2011 2021 2041 2061
Mia. kr.
Privat forbrug 507,4 100,0 115,8 126,0 150,3 205,6 286,1
BFI real 1.139,1 100,0 109,9 119,3 140,8 187,5 260,6
Arbejdsløshed 1)
---------------Indeks i faste priser, 2001=100------------
5,2 5,2 5,1 4,7 4,9 4,9 5,1
Beskæftigelse 100,0 100,2 98,6 95,5 86,9 82,5
Øvrig privat 100,0 97,3 95,9 96,9 84,6 79,4
Byggeri 100,0 114,5 104,7 104,6 93,0 89,1
Offentlig
Kapitalapparat
100,0 102,4 102,7 90,2 90,1 87,1
Øvrig privat 100,0 111,3 121,9 147,6 193,6 266,9
Byggeri 100,0 130,4 138,7 165,1 220,5 311,1
Offentlig
Fordringer på
100,0 99,1 98,3 97,8 142,0 201,2
-234,0 -17,7 -12,5 -2,6 32,7 93,6 149,0
udlandet 2)
1) Niveauet er i procent.
2) Indekset er fordringer som pct. af BNP.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM-modellen.
I forløbet med finansiering via offentlige besparelser opnås finanspolitisk
holdbarhed ved en permanent reduktion (eller et niveauskift) i de offentlige
udgifters andel af BNP. Udgiftstrykket vokser således ”kun” fra 50,2 til 54,4
pct. af BNP i perioden fra 2001 til 2041, jf. tabel 12.8.
Bortset fra, at det i dette tilfælde er de offentlige udgifter, der tager tilpasningen,
mens det i tilfældet med højere skatter var de offentlige indtægter,
er der ikke nogen væsentlig forskel på effekten på udviklingen i det offentlige
budget.
Også i dette tilfælde sikrer stramningen fra 2011 til 2021 et meget betydeligt
offentligt overskud, som leder til opbygning af en meget betydelig offentlig
formue (inkl. ATP). Forklaringen på, at dette er nødvendigt, er den
samme som i tilfældet med skattefinansiering, og problemerne knyttet til
udviklingen er også de samme.
326