Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
asymmetri i det omfang, disse grupper har lettere ved at vinde politisk gehør
end skatteborgeres generelle ønsker om nedsættelser af skatten eller
at undgå skattestigninger, jf. f.eks. Kristensen (1987).
Asymmetrien kommer også til udtryk ved, at politikere straffes hårdere for
besparelser, end de belønnes for forbedringer. Nannestad og Paldam
(1997) fandt således i en undersøgelse dækkende perioden 1986-92, at
vælgernes reaktion over for politikerne i forbindelse med privatøkonomiske
forringelser er omtrent tre gange så kraftig, som vælgernes belønning for
privatøkonomiske forbedringer.
En anden beslægtet hypotese er, at antallet af personer, der er økonomisk
afhængige af det offentlige via lønindtægt eller overførselsindkomst tilsammen
kan danne en betydelig magtfaktor, der advokerer for øgede udgifter
og søger at modarbejde besparelser. Undersøgelser på danske data
giver kun svagt belæg for denne hypotese, jf. f.eks. Goul Andersen (1988
og 1989).
En tredje beslægtet hypotese er, at offentligt ansatte søger at budgetmaksimere,
fordi det er forbundet med større prestige, forbedrede muligheder
for forfremmelser, skaber luft til at gennemføre ændringer m.v., hvis man
har et stort budget, jf. Niskanen (1971). Hypotesen tager bl.a. udgangspunkt
i, at den offentlige sektor ikke i lighed med private virksomheder skal
skabe en profit til deres ejere, og at der derfor er mulighed for at forfølge
andre motiver. Det lægges samtidig til grund, at offentligt ansatte handler
rationelt og opportunistisk. Endvidere gøres der antagelser om, at de besidder
en større information end politikerne, hvilket gør det lettere for dem
at overbevise politikerne, om at deres udgiftsønsker bør imødekommes.
Hypotesen baserer sig derudover på, at de bevilgende myndigheder er
fragmenterede, og hver især vil repræsentere udgiftsønsker, som er stærkere
end gennemsnitsvælgerens.
Det er ikke muligt at teste Niskanens hypotese i praksis og dermed fastslå
den eventuelle betydning heraf. Rimeligheden af flere af antagelserne kan
dog gøres til genstand for diskussion. I mange lande er budgetprocessen
således indrettet på en måde, der medvirker til at udligne informationsasymmetrien
mellem ressortministerier og politikere.
En fjerde hypotese er, at medianvælgeren kan have en interesse i at efterspørge
mere service, fordi den pågældendes merbidrag er mindre end
merforbruget, jf. Meltzer og Richard (1983). Hypotesen tager sit udgangspunkt
i, at medianindkomsten er lavere end den gennemsnitlige indkomst.
I situationer med proportionale (eller progressive) skatter vil medianvælgerens
bidrag derfor være mindre end det gennemsnitlige bidrag, og medianvælgeren
vil derfor som gennemsnitsbetragtning være tilbøjelig til at efterspørge
mere offentlig service. Empiriske undersøgelser af hypotesen
har givet blandede resultater, jf. Borcherding m.fl. (2001).
134