Endelig analyserapport elektronisk udgave

Kapitel 9
mange af de tilbud til udsatte grupper, der gives i halvoffentligt og frivilligt/kirkeligt
regi. Der er en række begrænsninger forbundet med den
fragmenterede registrering: Det er svært at fastslå målgruppernes størrelser,
det er ligeledes svært at vurdere resultaterne af indsatsen og hertil
kommer, at de overlap, der i varierende grad er imellem flere af de angivne
grupper, sløres fordi den tilgængelige statistik tager udgangspunkt i ét
problem ad gangen.
Prostituerede er et godt eksempel på problemstillingen om manglende data:
Der er formentlig en udbredt opfattelse af, at prostituerede udgør en
udsat gruppe i befolkningen, og hertil kommer, at der til en vis grad er
overlap med andre udsatte grupper: En andel af de prostituerede har misbrugsproblemer
eller problemer med hjemløshed, andre prostituerede har
en sindslidelse. Ikke desto mindre er det kvantitative grundlag for at beskrive
de prostituerede som udsat gruppe betragtet særdeles sparsomt og
fragmenteret udover, at der skønnes at være 5.000-7.000 prostituerede på
landsplan, og at hovedparten af dem er kvinder, jf. Socialministeriet
(2002).
Hverken Rådet for socialt udsatte (2003) eller Socialministeriet (2002)
nævner børn af forældre fra udsatte grupper, eller omsorgssvigtede børn i
bredere forstand, som en selvstændig delgruppe, der er svagt stillede. Det
er ikke ensbetydende med, at der ikke findes oplysninger om eksempelvis
antal børn anbragt udenfor hjemmet eller udgifterne forbundet hermed.
Også med hensyn til børnene er der forskellige synspunkter på hvilke og
hvor mange, der må anses for udsatte. Foreningen Børns Vilkår angiver at
”… op til 15 pct. af samtlige børn lever i et miljø, der ikke sikrer dem en
tryg og udviklende barndom. Der er børn, der udsættes for omsorgssvigt,
fysisk mishandling, seksuelle overgreb, eller som efterlades i ensomhed.
Der anbringes hvert år ca. 12.000 børn uden for deres eget hjem. Godt 20
pct. af samtlige børn i skolen får særlig støtte, og behovet for specielle,
såvel forebyggende som behandlende, foranstaltninger i dagtilbuddene
vokser støt...”, Børns vilkår (2004).
Udover hvad der ligger i det offentliges forpligtelse til at yde forsørgelse for
de, som er uden mulighed for egenforsørgelse, er det offentliges ansvar
overfor udsatte grupper blandt voksne nedfældet i formålsbeskrivelsen i
den Sociale servicelov § 67 ff.: ”Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer, skal der ydes en særlig
indsats. Formålet med indsatsen er
• at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,
• at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,
• at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem
kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje
og
219