Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Højere vækst uden øget vækst i offentlige serviceudgifter
Årsagen til, at den forøgede vækst giver anledning til et finansieringsproblem,
er grundlæggende de anvendte antagelser om at regulere serviceydelser
og overførselsindkomster til den enkelte med væksten. Det betyder,
at udgifterne til den offentlige service vokser meget betydeligt. Med en
økonomisk vækst på 2,5 pct. om året fra 2011 fører denne antagelse til, at
den offentlige service i perioden fra 2001 til 2061 vokser med 340 pct. målt
i faste priser. 14 Til sammenligning vokser BNP med 230 pct. i samme periode.
Som eksempel på, hvad denne servicevækst betyder, er det beregnet,
hvad en forøget vækst på 0,5 pct.point (fra 2,0 til 2,5) om året fra 2011 vil
betyde for den offentlige sektors finansieringsproblem, hvis væksten i den
offentlige service til den enkelte samtidig fastholdes på det oprindelige niveau
i de første 50 år. Efter denne periode antages de offentlige serviceudgifter
pr. person igen at følge væksten i økonomien.
I dette tilfælde kan væksten stort set løse det finanspolitiske holdbarhedsproblem.
Den stigning i den statslige bundskattesats, der skal til for at sikre
finanspolitisk holdbarhed, er på 1 pct.point, dvs. 7,7 pct.point lavere end
i forløbet uden ekstra vækst. Hvis holdbarhedsproblemet i stedet løses
ved at øge den private beskæftigelse og reducere antallet af overførselsindkomstmodtagere,
skal den private beskæftigelse stige med 46.000 personer
eller 234.000 personer færre end i forløbet uden højere vækst.
Det bemærkes, at overførselsindkomster fortsat reguleres med væksten,
således at det ”kun” er offentlige serviceydelser, der i 50 år ikke reguleres
med mervæksten. For udviklingen i den offentlige service betyder den lavere
vækstrate, at den samlede realvækst i perioden fra 2001 til 2061 reduceres
til godt 230 pct., hvilket betyder, at serviceudgifternes andel af
BNP er den samme som i 2001.
Eksemplet viser, at øget vækst kan løse det finanspolitiske holdbarhedsproblem,
hvis det kombineres med en (meget) stram udgiftspolitik. Det viste
eksempel antyder, at hvis mervæksten er tilstrækkeligt høj, kan holdbarhedsproblemet
løses uden at serviceudgifternes andel af BNP reduceres
i forhold til i dag.
Helbredstilstand og offentlige serviceudgifter
Resultaterne fra ovenstående afsnit viser, at udviklingen i de offentlige
serviceudgifter har afgørende betydning for størrelsen af den finanspolitiske
holdbarhed. Som gennemgået i kapitel 11 kan forudsætningen om, at
aldersfordelingen af de offentlige serviceudgifter er konstant i fremtiden,
vise sig at overvurdere udgifterne til serviceydelser, hvis middellevetidsforlængelsen
hænger sammen med en helbredsmæssig fremgang specielt
14 Der er deflateret med BFI-deflatoren.
348