Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
mange forsøg på kategoriseringer, men ofte skelnes der overordnet set
mellem tre rene typer af velfærdssystemer, jf. Esping-Andersen (1990):
42
• Den universelle model.
• Den arbejdsmarkedsbaserede model.
• Den residuale model. 3
Ingen af de tre typer findes i en rendyrket form i noget eksisterende velfærdssamfund,
men forskellige lande opfattes ofte som repræsentanter for
hver deres model: De skandinaviske lande med den universelle model, de
angelsaksiske lande med den residuale og de kontinentaleuropæiske lande
med den arbejdsmarkedsbaserede model. På en række punkter er lighederne
i organiseringen af velfærd mellem de nævnte landegrupper dog
større end forskellene. Man skal derfor ikke trække forskellene for hårdt
op.
I den universelle model er princippet, at de sociale ydelser dækker alle,
der kommer ud for en bestemt begivenhed (eksempelvis opnår en bestemt
alder, mister erhvervsevnen, føder barn) og i øvrigt opfylder betingelserne,
uanset deres familiemæssige eller arbejdsmæssige situation. Således har
gifte kvinder selvstændige rettigheder uafhængigt af deres ægtefælle.
Ydelserne kan være afhængige af aktuel indkomst og/eller formue, afhængige
af den forudgående indkomst, eller de kan være ens for alle. I de
skandinaviske lande er staten i betydeligt omfang involveret i at finansiere
og organisere velfærdssamfundet. Disse samfund er karakteriseret ved en
bred skattebase og et højt skattetryk. Ydelserne har et væsentligt højere
niveau end i lande, som repræsenterer den residuale velfærdsmodel. Det
større skatteprovenu og progressionen i indkomstbeskatningen giver mulighed
for en betydelig grad af omfordeling.
I den arbejdsmarkedsbaserede model er de sociale ydelser især forbeholdt
de persongrupper, der er eller har været på arbejdsmarkedet. Velfærdssystemet
er baseret på obligatoriske lønmodtagerforsikringer med
indkomstafhængige bidrag fra arbejdstager og arbejdsgiver. Der er generelt
tale om forholdsvis høje dækningsgrader målt i forhold til aktuel indkomst.
Præmierne afspejler ikke den enkeltes risiko for sygdom, arbejdsløshed
m.v. Der sker således en vis omfordeling inden for gruppen af forsikrede
fra personer med lav risiko til dem med høj risiko. Personer uden
tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet er henvist til særlige ordninger
eller til hjælp fra familien eller andre netværk. I forhold til alderspensioner
3 Der bruges forskellige betegnelser om de tre modeller. Den universelle model benævnes
også den skandinaviske, den institutionelle eller den socialdemokratiske. Den arbejdsmarkedsbaserede
model betegnes også den konservative, den korporative, den kontinentale,
den kristeligt demokratiske eller Bismarck-modellen, mens den residuale også benævnes
den angelsaksiske eller Beveridge-modellen.