Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
én sådan social belastning til stede, før der er tale om en forøget risiko for
at blive et udsat barn. Forældres psykiske problemer viser sig dog at være
den vigtigste enkeltstående faktor i forbindelse med forøget risiko for at
være udsat. Den årgang af børn, der er analyseret, er fulgt igennem 4 år,
og det viser sig, at det er de samme familier, der år for år udpeges som
socialt belastede. Når ca. 10 pct. af børnene i den undersøgte årgang kan
skønnes at være socialt udsatte svarer det, med de nuværende fødselstal,
til ca. 7.000 udsatte børn pr. alderstrin.
At vokse op i en familie med sociale belastninger betyder, at børnene vokser
op med forældre, der har færre ressourcer – emotionelt, uddannelsesmæssigt,
økonomisk og erhvervsmæssigt – til rådighed, end hvad der
gælder flertallet af børn. De færre ressourcer medfører ringere mulighed
for at skabe trygge opvækstvilkår for barnet, eksempelvis manglende evner
til ”at hjælpe barnet ved at gå ind i de vanskeligheder, det møder, og
mindre overskud til at arbejde for en løsning af barnets problemer”, jf. Socialministeriet
(2003b). Der er en klar statistisk sammenhæng mellem på
den ene side eksempelvis dårligere relationer til jævnaldrende børn, antisocial
adfærd og opmærksomhedsvanskeligheder og på den anden side
sociale belastninger i hjemmet. Sammenhængen er ikke deterministisk:
Der er en forøget risiko for at blive udsat barn i familier med sociale belastninger,
men mange børn fra socialt belastede familier har normale opvækstvilkår
og ingen forøget risiko for at have de beskrevne problemer
senere i tilværelsen.
Negativ social arv er risikoen for, at sociale belastninger i barnets familie
”nedarves”, således at barnet, når det er voksent, har større risiko for at
være del af en familie, der er præget af sociale belastninger end andre
børn.
I regi af Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af børn født i
1966 har Mogens Nygaard Christoffersen gennemført en analyse af sammenhængen
mellem negative påvirkninger i barndommen og risiko for
dårlige livsvilkår i barndommen og senere, Socialministeriet (2003b), jf.
tabel 9.11. Analysen viser en signifikant sammenhæng imellem negative
påvirkninger i barndommen og dårligere livsvilkår nu og senere. Børn, der
har været udsat for vold i hjemmet har den største mer-sandsynlighed –
op til ti gange større risiko – for at udvikle eksempelvis misbrugsproblemer,
psykiske lidelser og for selvmordsforsøg. F.eks. er risikoen for afhængighed
af narkotika 10,9 gange større blandt de, der som børn har
været udsat for vold i hjemmet, end blandt andre. Børn af sindslidende og
af forældre med misbrugsproblemer har ligeledes en markant mersandsynlighed
– op til 4-8 gange større sandsynlighed – for at blive udsat
for vold, at opleve familiens opløsning eller at udvikle misbrugsproblemer
som voksne.
226