Endelig analyserapport elektronisk udgave

Analyserapport – Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
ne, og stigningen i de fremtidige offentlige nettoudgifter afgør tilsammen,
om de fremtidige offentlige nettoudgifter kan finansieres ved formueafkastet.
Øget vækst betyder, at nettoudgifterne på langt sigt bliver højere, og
med et givet renteafkast kræves derfor en større formue for at dække nettoudgifterne.
Den centrale størrelse i denne sammenhæng er realrenten korrigeret for
vækst for den del, der vedrører opsparingen i den offentlige sektor og merrealrenten
(der også tager højde for afkastbeskatningen) for den del af opsparingen,
der foregår i pensionsselskaber. Realrenten korrigeret for
vækst og merrealrenten er tilnærmelsesvist bestemt som
Realrente korrigeret for vækst = rente ÷ inflation ÷ vækst (eller reallønsstigning)
Merrealrente = rente(1 ÷ pensionsafkastskattesats) ÷ inflation ÷ vækst (eller
reallønsstigning)
Realrenten er stort set identisk i Velfærdskommissionens og DREAMs og
DØRs analyser. De tager alle udgangspunkt i Nielsen og Risager (2001),
der undersøger det historiske afkast på aktier og obligationer i Danmark. I
perioden fra 1924 – 1999 har 1-årige obligationer et realt afkast før skat på
3,3 pct.
Velfærdskommissionens antagelser svarer nogenlunde til, at de nuværende
niveauer for rente, inflation og vækst fastholdes. Obligationsrenten forudsættes
at være 5,0 pct. og den udenlandske inflation forudsættes at være
2,0 pct. Det giver en realrente på 2,94 pct. Antagelserne i DREAM og
DØR er en rente på 4,75 pct. og en udenlandsk inflation på 1,75 pct. Det
giver en realrente på 2,95 pct.
Produktivitetsvæksten antages af Velfærdskommissionen at være 2,0 pct.,
mens DREAM og DØR anvender en vækst på 1,5 pct. Fosgerau (2001)
opstiller et vækstregnskab for Danmark, som viser, at den samlede vækst i
værditilvæksten på gennemsnitligt 2,3 pct. i perioden 1966-98 fordeles
med 0,9 procent til forøget kapitalindsats, -0,1 i form af arbejdsindsats og
1,5 pct. i form af forøget multifaktorproduktivitet (MFP).
DREAM og DØR anvender de 1,5 pct.’s vækst i MFP som den grundlæggende
vækst, mens Velfærdskommissionen antager en grundlæggende
produktivitetsvækst på 2,0 pct., fordi den samlede vækst i DREAM modellen
alene kommer fra stigninger i arbejdsstyrken og i (arbejds)produktiviteten.
Det skyldes, at antagelserne i modellen indebærer
en tendens til konstant kapital-arbejdskraft forhold, jf. Pedersen og Rasmussen
(2001). En del af den stigning, der i vækstregnskabet tilskrives
stigninger i kapital-arbejdskraft forholdet, tillægges i Velfærdskommissionens
fremskrivning stigninger i produktiviteten.
366